STØT OS

Del denne side










Submit

Hvert år hjælper Mandecentrets ansatte og frivillige mere end 1500 mænd i krise. Med din støtte kan vi hjælpe endnu flere.

Når mænd falder, falder de tit hårdt. Og alene. Mænd i krise har større risiko for at ende i en social deroute end kvinder. Det hjælper vores frivillige og ansatte årligt mere end 1500 mænd med at undgå.

Rådgivningen er gratis, og det kunne den ikke være uden hjælp fra dig, fonde og virksomheder. Sammen hjælper vi mændene tilbage til en normal hverdag med hjem, arbejde og overskud til at være en god far for sine børn.

Mænd i krise

Mænd kommer her med mange forskellige problemer. Nogle har brug for juridisk rådgivning og måske en bisidder til møder med myndighederne, for eksempel i forbindelse med samværsaftaler.

Nogle har brug for en midlertidig bolig. Nogle har mange konflikter med deres partner eller ekspartner, og nogle er udsat for fysisk eller psykisk vold i hjemmet.

Fælles for alle er dog, at de ikke har ubehandlede misbrug eller alvorlige psykiske diagnoser.

Hjælp mændene og deres børn

Hvis du vil hjælpe mændene og deres børn, kan du ringe til os på 70 11 62 63 eller skrive på info@mandecentret.dk.

Du kan også donere via MobilePay på 40 60 06 20 eller ved at overføre til kontonr. 4085-10124506.

Læs mere nedenfor, hvis du ønsker at betænke arbejdet med mændene i dit testamente.

Hvad går min støtte til?

Siden 2006 har privatpersoner, fonde og virksomheder gavmildt været med til at forandre mænds liv og afværget social deroute.

Fædre er blevet styrket i deres rolle som forælder og hjulpet til at bevare en god far/barn-relation. Par har fået hjælp til at redde deres forhold eller til at gå fra hinanden i mindelighed.

Og så er mænd blevet reddet fra hjemløshed med midlertidigt ophold i et vores 40 værelser fordelt på vores afdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, København og på Frederiksberg.

Din støtte vil gavne både i det daglige og på den lange bane. For eksempel til udvidelse af det frivillige arbejde i vores ambulante rådgivning. Nyt til boafdelingerne. Og til at invitere beboerne til koncert, fodbold eller glæde børnene med nye bøger og spil.

Del din arv med mænd i krise

Gennem årene har kvinder og mænds arv fået liv i hjælpen til kriseramte mænd. Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal arve dig. Du kan betænke både dine nærmeste og Mandecentret i dit testamente. På den måde er du med til at sikre fremtiden for arbejdet med at hjælpe mænd i krise og deres børn.

Alle kan tegne et testamente og alle beløb har stor betydning. Testamentet kan sammensættes, som du vil. Du kan for eksempel give et fastsat beløb eller en procentdel til mændene og deres børn.

At betænke Mandecentrets arbejde i dit testamente koster dig ikke noget nu, men vil være en uvurderlig gave med et langt liv.

Læs mere om Mandecentret her og vores gratis rådgivningstilbud her.

Hvordan betænker jeg mændene?

Mandecentret har indgået samarbejde med Legal Desk, som gratis hjælper dig med at testere et beløb til os.

Du støtter os ved at udfylde en kort formular hos Legal Desk. Formularen, du udfylder, kaldes et legat og kan gives uanset, om du har et testamente i forvejen eller ej. I formularen oplyser du det beløb, du ønsker at give til os den dag, du går bort.

Legal Desk har skrevet to gode artikler som forklarer, hvad et legat og testamente er.

Du finder Mandecentrets formular her (åbner i et nyt vindue)

Når du har oprettet legatet, skal det enten underskrives foran en notar eller foran vitterlighedsvidner, som du selv vælger.

Når efterkommere modtager arv, skal de i visse tilfælde betale arveafgift. Du kan beregne din arveafgift her og få en afgiftsrapport helt gratis.

Hvis du ønsker at støtte os og samtidig efterlade mere til dine arvinger, anbefaler vi, at du ser denne video omkring 30% løsningen.

Tak.