Botilbud til kriseramte mænd

Mandecentrets hjemlige og rolige atmosfære sikrer, at du og dit barn kan bo trygt på Mandecentret. Mandecentrets botilbud er til dig, som i forbindelse med en skilsmisse har brug for at komme på benene igen.

Det er til dig, som efter et brudt parforhold har brug for hjælp til at komme igennem den krise, et brud ofte er. Og det er til dig, som oplever eller har oplevet vold i parforholdet.

Botilbuddet sikrer dig et tag over hovedet

Botilbuddet sikrer dig et tag over hovedet, når du ikke kan opholde dig i dit hjem, eller du på grund af krisen ikke har et sted at bo. Tilbuddet er både til dig, som har børn, og til dig, som ikke har børn.

Botilbuddet sikrer også, at du får professionel rådgivning og støtte under dit ophold, så du får bearbejdet din krise, og så du kommer styrket ud på den anden side.

Vi arbejder for, at du og din ekspartner samarbejder omkring forældreskabet, fordi vi mener, at et styrket forældresamarbejde styrker jeres børns trivsel. Du kan læse mere om forældresamarbejde her.

Vi er landsdækkende

Mandecentret er fordelt på syv afdelinger. Vi har en afdeling i Aalborg, Aarhus, Randers, Esbjerg, Odense, Slagelse og København. Vi har i alt 109 pladser fordelt på afdelingerne.

For at komme i kontakt med en afdeling kan du ringe på 7011 6263 og vælge den afdeling, der er tættest på dig.

Du kan læse mere om de enkelte afdelinger her.

Kontakt

Mandecentret

Du kan altid henvende dig til Mandecentret – både telefonisk og ved døren. Ved al henvendelse sker der en visitation, hvor vi afdækker din situation og laver en individuel vurdering af, hvad Mandecentret kan tilbyde dig, og om Mandecentret er det rigtige tilbud for dig.  

Telefontid alle hverdage mellem 9-15

Hvordan får jeg en plads i Mandecentret botilbud?

For at få en midlertidig botilbudsplads på en af Mandecentrets afdelinger skal du være i en krisetilstand relateret til en skilsmisse, et brudt parforhold, eller som følge af at du har været udsat for vold i hjemmet.

Før du kan få tilbudt en plads på en af Mandecentrets afdelinger, skal du til det, vi kalder en visitationssamtale. Til visitationssamtalen bliver du mødt af to af Mandecentrets professionelle medarbejdere. Til samtalen taler vi om din situation, din krise, og hvad du har brug for. Vi fortæller dig, hvad Mandecentret er, hvad vi kan tilbyde, og hvad vi forventer af dig. Vi bruger faglige metoder og værktøjer til at vurdere, om Mandecentret er det rette tilbud for dig. Det er vigtigt for os, at du tilbydes den rigtige hjælp. Derfor afdækker vi altid så mange aspekter af din situation som muligt.

Kort tid efter samtalen ringer vi dig op og orienterer dig, om du kan få et ophold på Mandecentret. Husk på, at der findes mange forskellige tilbud, og at der altid findes alternativer til det liv, du lever nu, hvis du ønsker en forandring.

01

Du skal til det, vi kalder en visitationssamtale, hvor vi taler om din situation, din krise, og hvad du har brug for.

02

Vi bruger faglige metoder og værktøjer til at vurdere, om Mandecentret er det rette tilbud for dig. Det er vigtigt for os, at du tilbydes den rigtige hjælp.

03

Kort tid efter samtalen ringer vi dig op og orienterer dig, om du kan få et ophold på Mandecentret.

Det er vigtigt, at du kan nikke genkendende til dette:

Andre områder vi også kan hjælpe dig med