Data spiller en afgørende rolle i Mandecentrets arbejde med mænd i krise og mænd udsat for vold i nære relationer. Men hvordan arbejder vi egentlig med data – og hvordan gør det en forskel i praksis? Det har Hans Monrad Graunbøl, leder af Mandecentrets nationale videns- og udviklingsenhed, nogle gode bud på. For i Mandecentret er data langt mere end tal – de er et redskab til faglig udvikling, dokumentation og oplysning.
Hans står i spidsen for Mandecentrets nationale enhed, som indsamler, analyserer og formidler viden om arbejdet med mænd i krise. Enheden understøtter Mandecentrets syv afdelinger rundt i landet, deltager i udviklingsprojekter – og har et særligt ansvar for at dokumentere mændenes situation og deres udvikling under opholdet.
Hans Monrad Graunbøl, leder Mandecentrets nationale videns- og udviklingsenhed
“Vi indsamler ikke bare data for at dokumentere. Det handler om at forstå, hvem mændene er, hvilke udfordringer de står i – og hvordan vi bedst hjælper dem,” siger Hans.
Data med et formål
I Mandecentret bruges data aktivt til tre formål: faglig udvikling, dokumentation og oplysning. Tallene fungerer som pejlemærker – både internt, for at sikre kvaliteten af indsatsen, og eksternt, for at vise omverdenen, at arbejdet gør en forskel.
“Data hjælper os med at forstå, om vores praksis skaber den ønskede forandring. Men de gør også noget mere grundlæggende: De giver indsigt i de mænd, vi møder, og i de kriser, de står midt i,” fortæller Hans.
For kommuner og samarbejdspartnere er data med til at skabe tillid og transparens. Men for Hans er det også et spørgsmål om synlighed:
“Vi vil gerne være med til at nedbryde tabuet om, at mænd kan være i krise og eksempelvis voldsudsatte fra deres partner. Det skal være helt legitimt at søge hjælp.”
Tydelige tegn på trivsel
De positive resultater af Mandecentrets arbejde vises tydeligt i data – også i 2024. Blandt andet dokumenteres det tydeligt, at mændenes mentale trivsel forbedres markant under deres ophold i Mandecentret.
”Vi måler mændenes trivsel via WHO-5 – et internationalt anerkendt redskab til vurdering af psykisk velvære – og resultaterne taler deres tydelige sprog. Vi ser, at mange mænd går fra et niveau præget af stress og depression til at ligge inden for normalområdet. Ved indskrivning er 70 % svært deprimerede – men 80 % kommer ud af risikozonen efter cirka fire måneder. Det er en stærk indikator på, at vores indsats virker,” understreger Hans.
Stabilitet og nye muligheder
De positive resultater i 2024 er ikke overraskende, da det også var tilfældet i de foregående år. Det er med andre ord tale om en stabilitet og kontinuitet i de databilleder, der viser sig år efter år.
“Stabilitet og robusthed i data er rigtig godt. Det viser at det nok er noget om snakken, altså at resultaterne er reproducerbare og ikke bare udtryk for tilfældigheder,” siger Hans.
Mandecentret blev godkendt til §109 i sommeren 2024, og det betyder, at datagrundlaget også kommer til at ændre sig.
“Godkendelsen til §109 giver os nye muligheder i forhold til at dykke ned i ligheder og forskelle på de mænd, der henholdsvis er udsat for vold i nære relationer, og de mænd, der ikke er udsat for vold i nære relationer, Der skal dog fortsat gå en rum tid, før vi har nok data til at blive klogere.”
Data, der skubber til dagsordenen
Data alene kan ikke ændre verden – men de skaber et solidt fundament for oplysning og kan være med til at flytte både kulturelle og politiske dagsordener.
“Vi ønsker at bidrage til en kultur, hvor det er okay for mænd at være i krise. Hvor det ikke ses som et svaghedstegn, men som noget, man kan få hjælp til. Vores data giver os en stærk platform til at formidle det budskab,” afslutter Hans.
Læs mere
Du kan læse mere om Mandecentrets arbejde og resultater i årsberetningen for 2024, som samler viden, data og erfaringer fra året der gik.
Læs årsberetningen her.
Om Mandecentret
Mandecentret er et landsdækkende tilbud, der siden 2006 har tilbudt gratis rådgivning, støtte og midlertidig bolig til mænd i fare for langvarig hjemløshed efter en hård skilsmisse med bl.a. mentale og socioøkonomiske konsekvenser. Derudover er Mandecentrets målgruppe mænd udsat for vold i nære relationer.
Siden 2015 har Mandecentret været under Servicelovens § 110. Og da Servicelovens § 109 blev ændret til at omfatte både mænd og kvinder, har Mandecentret også kunne indskrive mænd under denne paragraf.
Mandecentrets botilbud indeholder bl.a., rådgivning indenfor bolig, samvær, hjemløshed, partnervold, beskæftigelse, netværk og mental sundhed. Mandecentret har afdelinger i nogle af landets største byer. I alle 7 afdelinger kan manden have sine børn boende eller på samvær.
