Persondata- og privatlivspolitik

Se hvordan Mandecentret Botilbud ApS (herefter “Mandecentret”) håndterer personoplysninger.

Denne persondata- og privatlivspolitik er senest ajourført den 10. januar 2023.

Dataansvarlig og databeskyttelsesrådgiver

Mandecentret sørger som dataansvarlig for at behandling af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med lovgivningen. Hvis du har spørgsmål til vores brug af dine data, er du altid velkommen til at kontakte vores dataansvarlige.

Mandecentret har ingen fast databeskyttelsesrådgiver (DPO).

Kontaktoplysninger på den dataansvarlige er:
Købmagergade 9

1115 København K

Telefon: 70 25 90 06
Mail: info@mandecentret.dk

Hvilke oplysninger behandler vi?

Mandecentret behandler kun oplysninger om dig, der er relevante for, at vi kan hjælpe dig. Oplysninger kommer først og fremmest fra dig, men kan også komme fra andre – eksempelvis fra din læge eller hjemkommune. Du vil altid skulle give dit samtykke til, at vi indhenter oplysninger om dig eller indhenter på dine vegne.

For at kunne hjælpe dig bedst muligt er det sandsynligt, at vi får behov for at behandle oplysninger, der har karakter af følsomme oplysninger. Det kan eksempelvis være oplysninger om sundhed, seksualitet, religion mv. Herudover er det eksempelvis relevant, hvorvidt du har været udsat for fysisk eller psykisk vold. Det er op til dig, hvor meget du vil dele med os.

Herudover behandler vi almindelige oplysninger som eksempelvis navn, adresse, CPR-nummer, uddannelse og arbejde, eventuelle børn og samvær, samt oplysninger om relevante sociale udfordringer og problemer mv.

Du har altid ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, og du har selvfølgelig ret til at få korrigeret evt. urigtige oplysninger. Hvis du vil have indsigt i eller korrigeret oplysninger, kan du kontakte en medarbejder eller vores dataansvarlige.

Vi behandler dine oplysninger med omhu

Alle persondata, der indsamles og behandles via vores hjemmeside, opbevares sikkert i vores systemer. Det er udelukkende Mandecentrets medarbejdere og frivillige tilknyttet Mandecentret, der har adgang til dine oplysninger. Mandecentret anvender systemet Nexus, der udbydes og hostes af KMD (databehandler).

Mandecentret videregiver, sælger eller deler som udgangspunkt ikke dine oplysninger med tredjepart. I visse tilfælde følger det dog af lovgivning, at vi skal give oplysningerne til offentlige myndigheder (f.eks. oplysninger til hjemkommunen omkring ophold på vores botilbud). Vær opmærksom på, at Mandecentret har en skærpet underretningspligt i forhold til børn og unge. Mandecentret deler ikke oplysninger med andre EU-lande eller med tredjelande.

Pårørendes indsigt i oplysninger om dem

I vores arbejde er det normalt, at manden giver oplysninger om dennes pårørende (typisk nuværende eller tidligere partner, forældre, søskende og eventuelle børn). Disse oplysninger behandles af Mandecentret i det omfang, det er relevant for at hjælpe manden.

Mandecentret giver ikke oplysning til de pårørende om denne behandling, ligesom pårørende ikke kan få indsigt heri. Dette er begrundet i, at oplysningerne indsamles i forbindelse med og med det formål at hjælpe manden. Denne hjælp forudsætter etableringen af et fortroligt rum, hvor manden kan dele oplysninger med sin rådgiver uden, at der er risiko for, at disse oplysninger går videre til hans pårørende. Hensynet til manden vægter derfor tungere end hensynet til pårørende.

Bemærk, at ovenstående ikke rummer nogen begrænsning i forhold til Mandecentrets pligt til at videregive oplysninger til offentlige myndigheder (eksempelvis den skærpede underretningspligt i forhold til børn og unge).

Er du i kontakt med det offentlige?

Hvis du har en sag hos det offentlige, er det den pågældende myndighed, der er dataansvarlig. Dette gælder, uanset om Mandecentret bistår dig i processen eller ej. Du skal derfor kontakte myndigheden, hvis du har spørgsmål/forespørgsler til dine oplysninger i denne henseende.

Statistik, forskning og kvalitetskontrol

Mandecentret er i konstant udvikling, og vi oplever et stigende behov for den hjælp, vi tilbyder. Vi har derfor behov for at kunne føre statistik samt lave forskning og kvalitetskontrol i forhold til vores arbejde, så vi kan udvikle og styrke vores indsatser. Dine oplysninger vil som udgangspunkt indgå i denne proces.

Alle oplysninger vil så vidt muligt blive anonymiseret eller pseudonymiseret i forbindelse med statistik, forskning og kvalitetskontrol. Oplysninger, der ikke længere er relevante, slettes eller arkiveres i anonymiseret form.

Bemærk, at vi som led i vores løbende statistik, forskning og kvalitetskontrol kan kontakte dig 1 år efter, at dit forløb hos Mandecentret er afsluttet.

Hjemmeside(r) og nyhedsbrev(e)

Vores hjemmesider www.mandecentret.dk bruger fire forskellige former for cookies. Nødvendige, Funktionelle, Statistik og Marketing cookies. I vores cookie-modul kan du læse mere om og afmelde de enkelte typer af cookies.

På vores hjemmeside(r) bruges der cookies fra tredjepart. Det er cookies, der udsendes af andre som for eksempel Google Analytics. Tredje parter kan bruge cookies til at fortælle dem, at du har besøgt os. Ønsker du mere information om disse cookies og deres brug, skal du søge information om det på deres hjemmesider.

I cookie-modulet kan du vælge tre af de fire cookietyper fra. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du gør det, så kan der være dele af vores hjemmeside, som ikke fungerer optimalt for dig.

Du kan også afmelde cookies manuelt. Hvordan er afhængigt af, hvilken browser du bruger, men her er vejledninger til de mest populære:

– Internet Explorer
– Mozilla Firefox
– Google Chrome
– Opera
– Safari
– Flash cookies (all browsere)
– iPhone, iPad m.m. fra Apple
– Android-telefoner
– Windows 7-telefoner

 

Ved tilmelding til Mandecentrets nyhedsbreve giver du samtykke til, at Mandecentret behandler de informationer, du oplyser i forbindelse med din tilmelding (fx navn og e-mailadresse).

Mandecentret benytter en tredjepart (Mailchimp) som platform for nyhedsbreve. Ved at klikke tilmeld accepterer du, at dine informationer håndteres af Mailchimp efter deres gældende vilkår og privatlivspolitik.

Ønsker du at få slettet dine oplysninger, skal du afmelde dig nyhedsbrevet. Det kan du gøre ved at følge linket nederst i et ethvert nyhedsbrev, du har modtaget fra os.

Ansøgninger til Mandecentret

Hvis du opfordret eller uopfordret ansøger om job, eller hvis du ønsker at indgå som frivillig i Mandecentret, vil dine personoplysninger blive registreret og behandlet som del af ansøgningsprocessen.

Vi sletter som udgangspunkt ansøgninger inden for 6 måneder fra modtagelsesdato, medmindre der forinden er opstået behov for, at oplysningerne gemmes i længere tid. Hvis vi har behov for at gemme dine oplysninger udover 6 måneder, vil vi anmode om dit samtykke hertil.

For medarbejdere gælder en særlig databeskyttelsespolitik.

Dine rettigheder

Som registreret har du ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler om dig berigtiget og ajourført de personoplysninger, vi har registreret om dig slettet de personoplysninger, vi har registreret om dig.

Sletning af oplysninger forudsætter dog, at Mandecentret ikke har et legitimt behov for fortsætte behandlingen. Oplysninger, der indgår i vores statistik, forskning og kvalitetskontrol, vil ikke kunne begæres slettet. Derimod vil disse blive anonymiseret eller pseudonymiseret som beskrevet ovenfor.

Er behandlingen af personoplysninger baseret på et samtykke fra dig, har du ret til at trække samtykket tilbage, hvilket betyder, at behandling herefter ophører, medmindre vi efter lovgivning er pålagt at skulle behandle personoplysningerne.

Sletning

Vi gemmer dine oplysninger så længe, du er tilknyttet Mandecentret. Når din sag er afsluttet, eller du ikke længere indgår aktivt i vores system, bliver din oplysninger slettet eller anonymiseret efter 5 års inaktivitet, med mindre andet følger af lovgivning, eksempelvis bogføringsloven. Der kan være konkrete forhold, der begrunder, at vi opbevarer personoplysninger i længere tid.

Sikkerhed

Det er vigtigt for os, at du altid kan være tryg ved vores behandling af dine oplysninger.
Mandecentret samarbejder kun med databehandlere, hvor vi er trygge ved deres behandling af dine oplysninger. Hvis du har spørgsmål til vores sikkerhed, er du velkommen til at kontakte Mandecentrets dataansvarlige.

 

Klageinstans

Du har mulighed for klager over vores behandling af oplysninger om dig til Datatilsynet. Se kontaktoplysninger og mere om klageadgang her: www.datatilsynet.dk