Mandecentret er klar til Folkemødet 2024 med både vores eget event, som vi snart afslører nærmere detaljer om, og som eksperter i andres debatter og events.
Med mere end 17 års erfaring har Mandecentret ekspertise inden for områder som mænds voldsudsathed, ligestilling, mental sundhed, omsorgstræthed, samt samværssager og meget mere. Hvis din organisation derfor arrangerer en debat eller event, hvor vores viden og erfaring kan være relevant, er du velkommen til at kontakte os.
Læs mere om hvordan HER.
Om Mandecentret
Mandecentret er et landsdækkende tilbud, der siden 2006 har tilbudt gratis rådgivning, støtte og midlertidig bolig til mænd i fare for langvarig hjemløshed efter en hård skilsmisse med bl.a. mentale og socioøkonomiske konsekvenser. Derudover er Mandecentrets målgruppe mænd udsat for vold i nære relationer.
Siden 2015 har Mandecentret været under Servicelovens § 110. Og da Servicelovens § 109 blev ændret til at omfatte både mænd og kvinder, har Mandecentret også kunne indskrive mænd under denne paragraf.
Mandecentrets botilbud indeholder bl.a., rådgivning indenfor bolig, samvær, hjemløshed, partnervold, beskæftigelse, netværk og mental sundhed. Mandecentret har afdelinger i nogle af landets største byer. I alle 7 afdelinger kan manden have sine børn boende eller på samvær.