fbpx

Mandecentrets coronaberedskab – alle ambulante samtaler vil foregå over telefonen

På grund af regeringens restriktioner i forbindelse med corona-smitten, vil alle Mandecentrets afdelinger i den kommende tid udføre planlagte ambulante samtaler over telefonen. Det vil sige, at alle der har en aftale om at komme til rådgivning, vil blive ringet op på det aftalte tidspunkt, i stedet for personligt fremmøde som ellers aftalt.

Vi frabeder al fysisk fremmøde af hensyn til beboerne og personalet.

Vi håber på forståelse og at alle passer godt på sig selv og hinanden.

Fædre i fællesskab

’Fædre i fællesskab’ er til dig, der er nybagt far eller kommende far

Mandecentret i Aarhus har etableret en gruppe for dig, der er kommende eller nuværende far. I gruppen mødes du sammen med andre fædre uden jeres børn og partner.

Du får mulighed for at dele dine erfaringer og tanker, lytte, reflektere og få sparring fra de andre fædre og gruppeledere. Hensigten er at du over tid vil blive styrket i din selvsikkerhed og identitet som far. Gruppen mødes i to timer hver anden tirsdag efter fyraften, og faciliteres af to rådgivere fra Mandecentret. Gruppen er et frirum, hvor du kan dele stort og småt omkring det at være far. Samtaleemnerne vil tage udgangspunkt i dét, der optager dig, som far, og som du har behov for at tale og sparre omkring. Det kunne for eksempel være emner som fædreroller, tab af frihed, drømme for familien, egne tilknytninger i opvæksten, parforhold, konflikthåndtering etc.

Det overordnede mål med gruppen er, at du bliver mere tryg og selvstændig i din rolle som far, og at du opbygger en god relation til dit barn. Vi har erfaring med at fædre, i højere grad, oplever sig selv som en ligeværdig, vigtig forælder, der naturligt tager stor del i og ansvar for deres børns opvækst, når man har fokus på sin far-identitet og selvtillid i rollen som forældre. Det er i dag velunderbygget at nærværende, deltagende fædre fremmer barnets livsduelighed og ressourcer.

Om os:

Mandecentret Aarhus hjælper mænd i akut krise i forbindelse med en skilsmisse/et brudt parforhold. Vores målgruppe er mænd over 18 år uden ubehandlet misbrug eller med svær psykisk sygdom. Vi arbejder med et nationalt fokus og har afdelinger i Danmarks seks største byer. Mandecentret har som mål at forebygge eller bryde en social deroute og sikre, at manden kommer godt igennem krisen og frem til et liv, hvor han igen bliver i stand til at varetage hverdagen med egen bolig, arbejde eller uddannelse. Vi har et særligt fokus på mandens rolle som far og vi arbejder for at bidrage mærkbart til en god far-barn-relation samt for et konstruktivt samarbejde mellem forældrene omkring børnene.

Gruppen mødes: tirsdage i lige uger klokken 17-19

Tilbuddet er GRATIS

Tilmelding;

Tove Land

Tlf. 6022 9118

Mail: tl@mandecentret.dk

Aarhus tilbyder gratis gruppeforløb

? Se her ?

Der er stadigvæk ledige pladser til det populære gratis gruppeforløb “8 mænd – 8 uger” hos Mandecentret Aarhus

Næste gruppe starter op tirsdag den 17. september, kl. 17-19.30. 
Det foregår i Mandecentret Aarhus, Vestergade 58 K, 8000 Aarhus C.

Tilmeld dig hos Tove Land på tl@mandecentret.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på tlf.: 7025 9018

Læs mere her