Udstillingen ‘EN RIGTIG MAND’ kommer til Odense

15 mænd, der har været udsat for partnervold, har fortalt deres historie til dokumentarfotograf Andreas Haubjerg. Fortællingerne er blevet til den audiovisuelle udstilling ’En rigtig mand’, som den 31. januar kommer til Odense.

Udstillingen ’En rigtig mand’ sætter fokus på sårbarhed, og hvordan den almindelige opfattelse af, hvad ’en rigtig mand’ er, ikke altid stemmer overens med virkeligheden.

Udstillingen, der er gratis for alle, åbnes den 31. januar 2022 og kan opleves frem til den 14. marts 2022 på Platanhaven, Klingenberg 2, 5000 Odense C. Den 31. januar kl.15.00 byder Mandecentret og Andreas Haubjerg på kaffe og en snak om krise- og voldsramte mænd foran udstillingen.

15 unikke og ærlige historier om sårbarhed og kriser

Mange mænd bærer på en frygt for ikke at blive taget alvorligt eller troet på af sine omgivelser og vælger derfor at holde sin krise for sig selv. ’En rigtig mand har ikke brug for hjælp’, lyder det fra mændene, men hvad vil det så sige at være en rigtig mand…

’En rigtig mand’ fortæller 15 historier i foto, tekst og lyd om mænd, der forsøger at finde deres ben igen, efter de har mødt problemer og vold af forskellig art. Udstillingen er et unikt indblik i mændenes oplevelser, følelser og tanker.

Hun begynder at råde at jeg har et problem, tager fjernbetjeningen og slår mig. Og så siger jeg til hende ’ved du hvad, du skal ikke slå mig’, og da det så eskalerer, så vælger jeg at gå min vej (…) efterfølgende turde jeg ikke at komme hjem, jeg frygtede en eskalering i vores konflikt, det var enormt hårdt

Citatet er et uddrag fra en af de 15 fortællinger, som man kan opleve i udstillingen.

Mænd i bunden af statistikker

Det vurderes, at 19.000 mænd årligt udsættes for partnervold, ligesom mænd er overrepræsenterede blandt hjemløse og dominerer selvmordsstatistikkerne. Samtidig går mænd 30 procent mindre til lægen og lever i gennemsnit kortere end kvinder. Årsagen til den dårlige placering i statistikkerne kan være, at mange mænd ikke identificerer sig med at være i krise. Så længe, der ikke tales højt og åbent om problemerne, risikerer mænd, at krisen bliver dybere, og at de ikke får den hjælp, de har brug for.

Mand på mange måder: Mere åben opfattelse af maskulinitet

Udstillingen giver mændene mulighed for at fortælle deres egen historie og for at opfordre til endnu mere diskussion af maskulinitet og maskulinitetsopfattelser. Den gængse, snævre forestilling om ’en rigtig mand’ skal ikke begrænse eller give problemer. Tværtimod bør der være plads til at være mand på mange måder.

Hvor og hvornår

  • Hvornår: Udstillingen åbner den 31. januar 2022
  • Tidspunkt: kl. 15.00
  • Hvor: Platanhaven, Klingenberg 2, 5000 Odense C
  • Du kan møde: Fotograf Andreas Haubjerg og forstander for Mandecentret Fyn Michael Panduro Hammer, samt flere af Mandecentrets medarbejdere.

Vi byder på en varm kop kaffe.

Det er gratis og frit tilgængeligt for alle.

Udstillingen kan opleves frem til den 14. marts 2022.

Del denne artikel

Relaterede artikler

Mandecentrets Landsmøde 2024

Den 2. – 3. oktober mødtes medarbejdere fra Mandecentrets syv afdelinger til vores årlige landsmøde. Denne gang blev det afholdt på Fyn, hvor to intense

Læs mere

Tilmeld dig Mandecentrets nyhedsbrev og bliv en del af rejsen!

Med Mandecentrets nyhedsbrev får du den nyeste viden om mænd og ligestilling samt værdifuldt indhold direkte i din indbakke.

Jacob Engmose Astrup

Direktør
Mandecentret

I 2017 blev Jacob en del af Mandecentrets bestyrelse, men tiltrådte i marts 2018 som vicedirektør og i 2020 som direktør. Jacob er cand.jur. og har tidligere været afdelingsdirektør i koncernjura i Nykredit samt advokatfuldmægtig i forskellige advokatfirmaer.