Psykisk partnervold mod mænd

Hvordan kan mænd være udsat for vold i deres parforhold, og hvordan kan psykisk vold opstå i hverdagslivet?

Mandecentrets medarbejdere Jørgen Juul Jensen og Christina Karstens har skrevet artiklen ‘Psykisk partnervold mod mænd’, der blev bragt i Tidsskriftet for Psykoterapi.

Mandecentrets medarbejdere bliver ofte mødt med undren og en masse spørgsmål, når vold mod mænd i nære relationer bliver bragt på banen. Artiklen besvarer de spørgsmål, som de fleste sidder med, og giver fagpersoner og andre nysgerrige på området en mulighed for at blive klogere på, hvordan man taler med mænd, der har været udsat for partnervold. Den viser, hvordan det i et samtaleforløb kan være frugtbart at arbejde med en helhedsorienteret og relationel tilgang. På denne måde får manden styrket sin selvrespekt, sine ressourcer, værdier og sin handleevne.

Artiklen tager udgangspunkt i forskning samt i viden og erfaringer fra et treårigt projekt for voldsramte mænd i Mandecentret, som sigtede mod at styrke mændene til et liv uden vold.

Du kan læse hele artiklen her. Artiklen blev bragt i Tidsskrift for Psykoterapi nr. 3, 2020

Del denne artikel

Relaterede artikler

Jacob Engmose Astrup

Direktør
Mandecentret

I 2017 blev Jacob en del af Mandecentrets bestyrelse, men tiltrådte i marts 2018 som vicedirektør og i 2020 som direktør. Jacob er cand.jur. og har tidligere været afdelingsdirektør i koncernjura i Nykredit samt advokatfuldmægtig i forskellige advokatfirmaer.