Nyt samarbejde styrker psykologhjælpen til voldsudsatte mænd

Mænd, der søger hjælp på Mandecentrets krisecentre, får bedre adgang til specialiseret psykologbehandling gennem et nyt samarbejde med Dialog mod Vold.

 

“Vi ser det som et vigtigt skridt i retning af at ligestille indsatsen for voldsudsatte mænd og kvinder. Når flere får adgang til den rette behandling, øger vi chancerne for, at de kan bearbejde deres oplevelser og komme videre i livet på en tryg måde, og at børnene ikke tager volden med sig videre ind i deres voksenliv.” siger direktør fra Mandecentret, Jacob Astrup.

Aftalen betyder, at Mandecentrene har en direkte adgang til at benytte Dialog mod Volds erfarne og højt specialiserede psykologer, når udsatte mænd og deres børn søger hjælp på et af deres krisecentre. Aftalen er gældende, hvis brugerne og hjemkommunen bakker op.

Dialog mod Vold har mere end 20 års erfaring med at hjælpe mennesker, der lever med vold i nære relationer. Organisationens psykologer er specialiserede i at arbejde med både udsatte og udøvere af vold i nære relationer, hvilket giver et godt udgangspunkt for at forstå og hjælpe mændene ud af de komplekse problematikker, de står i.

Voldsudsatte mænd og deres børn har brug for hjælp, der er specialiseret i deres særlige udfordringer. Desværre er det en målgruppe, der ofte bliver overset. Vores psykologer har stor erfaring med at hjælpe familier, hvor vold har været en del af hverdagen, og det er afgørende, at også disse mænd og børn får den nødvendige hjælp.” siger direktør i Dialog mod Vold, Eva Kjer Hansen.

Siden sommeren 2024 har voldsudsatte mænd haft ret til at få ophold på krisecentre på lige fod med kvinder. Når en mand flytter ind på et af Mandecentrets krisecentre, bliver han nu automatisk informeret om den rettighed, han har til psykologhjælp, og at Dialog mod Vold kan varetage behandlingen af både mændene og deres børn. Behandlingsforløbene finansieres af mændenes hjemkommuner, og flere kommuner har allerede benyttet sig af tilbuddet.

Del denne artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig Mandecentrets nyhedsbrev og bliv en del af rejsen!

Med Mandecentrets nyhedsbrev får du den nyeste viden om mænd og ligestilling samt værdifuldt indhold direkte i din indbakke.

Jacob Engmose Astrup

Direktør
Mandecentret

I 2017 blev Jacob en del af Mandecentrets bestyrelse, men tiltrådte i marts 2018 som vicedirektør og i 2020 som direktør. Jacob er cand.jur. og har tidligere været afdelingsdirektør i koncernjura i Nykredit samt advokatfuldmægtig i forskellige advokatfirmaer.