Kim og Mie havde et voldsomt skænderi, da deres datter var fem måneder. Situationen udviklede sig, og Mie slog ud efter ham. Han forsøgte at undgå slagene ved at holde hendes arme.
De undskyldte bagefter begge over for hinanden, men kort efter sagde hun, at hun ville separeres. Hun gik til lægen med sine blå mærker på armene og fortalte, at hun havde været udsat for psykisk og fysisk vold. Efterfølgende politianmeldte de hinanden for vold. Kim var meget rystet over udviklingen, men det var, da han blev frataget mulighed for at se sin datter, at det blev for meget for Kim. Han henvendte sig derefter til Mandecentret.
For at få kontakt til sin datter igen henvendte Kim sig hos Familieretshuset med en ansøgning om midlertidigt kontaktbevarende samvær. Ansøgningen blev imidlertid afvist, fordi de kunne se, at Mie havde lavet anmeldelsen for vold. Der gik fem måneder, før Kim igen så sin datter, men blot i 1,5 time. Der skulle gå et år, før han så sin datter igen. Da sagen igen blev taget op i Familieretshuset, fik Kim igen afslag på midlertidigt kontaktbevarende samvær pga. konflikten og anklagerne mod ham – og fordi der var gået for lang tid siden sidste samvær.
Nu mange måneder senere er Kim endelig i gang med 10 gange overvåget samvær med sin datter. Han fortæller, at Mie forsøger at forhindre aftalerne, men han er glad for, at det går godt, når han ser sin datter. Han giver udtryk for, at de virkelig har fundet hinanden igen.
