Mød Mandecentret på Folkemødet 2026

Igen i år stiller Mandecentret med et stærkt hold til Folkemødet på Bornholm. Vi glæder os til at bidrage til vigtige samtaler og debatter om mænds trivsel, ligestilling, vold i nære relationer og fædre-rollen.

 

På Folkemødet 2026 afholder Mandecentret samtalesaloner og deltager som eksperter i andres debatter. Læs mere om vores program herunder. Programmet opdateres løbende, og der kan forekomme ændringer i tidspunkter m.m.

Torsdag den 11. juni

Skolen er kun for piger - eller den? Hvordan skaber vi verdens bedste skole for både drenge og piger?

🕕 Kl. 16.30
📍 A3 – Ungdomshøjen

Har vi skabt en folkeskole, der er bedre for drenge end for piger? Er vi ved at tabe drengene på gulvet i uddannelsessystemet? Det vil vi gerne sætte fokus på i denne debat, hvor vi sammen vil undersøge, hvordan vi skaber verdens bedste skole for både drenge og piger.

Læs mere om debatten her

Fredag den 12. juni

Samtalesalon om mænds ligestillingsudfordringer

🕚 Kl. 15.00
📍 Hotel Allinge

Hvordan løser vi mænd og drenges ligestillingsudfordringer? Mandecentret har inviteret udvalgte aktører og meningsdannere inden for socialområdet til en uformel samtalesalon på Hotel Allinge.

Lørdag den 13. juni

Kaffemøde om mænd

🕑 Kl. 09.00
📍 J6 – Kæmpestrandens debattelt

Mænd er overrepræsenterede, når det gælder hjemløshed, misbrug, kriminalitet og selvmord. Men undersøgelser viser, at også ganske almindelige mænd kæmper. Mange har ingen eller få fortrolige at tale med. De har svært ved at bede om hjælp. De klarer sig dårligere i skolen. De har en svagere tilknytning til deres børn. Og de bliver oftere samværsforældre end bopælsforældre, når de bliver skilt. Sidste år kontaktede ca. 2.000 mænd Mandecentret for at få hjælp.

Vi inviterer til en kop kaffe og uformelle samtaler om mænds ligestillingsudfordringer i Danmark. Bliv klogere på de mænd, der kontakter Mandecentret, og få gode råd til at spotte voldsudsatte mænd. Vi glæder os til at se dig.

Læs mere om debatten her

 

Hvad skete der med forældrefremmedgørelse i Familieretten?

🕑 Kl. 10.00
📍 J28 – Frihedens station

Mandeorganisationer og mænd har gennem 30 år arbejdet hårdt for at have en ligeværdig relation til de børn, de har været med til at sætte i verden efter en skilsmisse. På trods af en lang række lovændringer er dette ikke sket, før Folketinget indførte begrebet forældrefremmedgørelse i Forældreansvarsloven den 1. januar 2025. 

Men effekten indførslen ser ud til at være udeblevet. Hvad gør vi ved det?

Læs mere om debatten her

 

Samtalesalon om mænds ligestillingsudfordringer

🕚 Kl. 11.00
📍 Hotel Allinge

Hvordan løser vi mænd og drenges ligestillingsudfordringer? Mandecentret har inviteret udvalgte aktører og meningsdannere inden for socialområdet til en uformel samtalesalon på Hotel Allinge.

 

Stop partnervold: Hvorfor skal vi hjælpe hele familien?

🕑 Kl. 11.30
📍 J26 – AskovFonden

Vold i nære relationer er et alvorligt problem i Danmark. Hvert år udsættes tusindvis af mænd kvinder og mænd for partnervold, og hvert sjette barn vokser op i et hjem med vold. Konsekvenserne er store for både den enkelte og samfundet. Samtidig ved vi, at vold ofte går i arv, og at mange voksne voldsudøvere selv er vokset op i hjem med vold. Derfor er det afgørende at hjælpe hele familien, hvis volden skal stoppes og forebygges.

Derfor spørger vi: Hvordan opdager vi volden tidligere? Hvordan sikrer vi, at den rette hjælp er til rådighed? Og hvad kræver det af samarbejdet mellem myndigheder, civilsamfund og de fagpersoner, der møder familierne i hverdagen? 

Læs mere om debatten her

Del denne artikel

Relaterede artikler

Mandecentret deltager i Folkemødet 2024

Ses vi til Folkemødet 2026?

Mandecentret er klar til Folkemødet 2026 med både vores eget event, som vi snart afslører nærmere detaljer om, og som eksperter i andres debatter og events.

Læs mere

Tilmeld dig Mandecentrets nyhedsbrev og bliv en del af rejsen!

Med Mandecentrets nyhedsbrev får du den nyeste viden om mænd og ligestilling samt værdifuldt indhold direkte i din indbakke.

Jacob Engmose Astrup

Direktør
Mandecentret

I 2017 blev Jacob en del af Mandecentrets bestyrelse, men tiltrådte i marts 2018 som vicedirektør og i 2020 som direktør. Jacob er cand.jur. og har tidligere været afdelingsdirektør i koncernjura i Nykredit samt advokatfuldmægtig i forskellige advokatfirmaer.