Gratis rådgivning

Oplever du, at dit nuværende eller tidligere parforhold har en overskyggende indflydelse på dit liv og din livskvalitet? Har I konflikter om børnene? Eller oplever du, at jeres relation er dysfunktionel, præget af kontrol og magt?

Mandecentret tilbyder gratis rådgivning til mænd

Vi ved godt, at det ikke altid er let at bede om hjælp. Det kræver nogle gange stor overvindelse at sige det højt. Men når først du har taget det første skridt og rakt ud efter hjælp, så bliver det kun lettere derfra.

Rådgivningen er ikke betinget af, at du bor på Mandecentret. Ved at kontakte Mandecentret vil vi, efter en kort snak med dig, henvise dig til en rådgiver, som du kan tale med. Kontakt os her.

Rådgivningen udspringer af dit nuværende eller tidligere parforhold og handler ofte om:

  • Juridisk rådgivning i forhold til samvær, Familieretshuset og konflikter forbundet med samvær
  • Oplevelser og udfordringer i nuværende eller tidligere parforhold
  • Konflikthåndtering
  • Job og økonomi efter skilsmisse
  • Sorg og savn
  • Fysisk og psykisk vold i tidligere eller nuværende parforhold

Gruppeforløb for mænd

Du har også mulighed for at deltage i Mandecentrets gruppeforløb 8 mænd 8 uger. Gruppeforløbet er en mulighed for, at du kan reflektere højt med syv andre mænd om det, der er udfordrende netop nu. 

Gruppeforløbet strejker sig over otte mødegange, hvor der ved hvert møde behandles forskellige perspektiver i henhold til det at være mand i krise.


Børn har bedst af at have forældre, som kan samarbejde

Når vi taler med dig, arbejder vi altid ud fra at finde en måde, hvorpå du kan være konfliktnedtrappende og styrke dit samarbejde med din (eks)partner. Vi mener, at børn har bedst af at have forældre, som kan samarbejde.

Mandecentrets gratis rådgivningstilbud er baseret på frivillige kræfter. Derfor varierer mulighederne og hyppigheden for tilbud fra afdeling til afdeling. Du må aldrig holde dig tilbage fra at bede om hjælp. Så ring til Mandecentret – vi vil altid prøve at finde en løsning.

Kim og Mie havde et voldsomt skænderi, da deres datter var fem måneder. Situationen udviklede sig, og Mie slog ud efter ham. Han forsøgte at undgå slagene ved at holde hendes arme...

Kontakt

Mandecentret

Du kan altid henvende dig til Mandecentret – både telefonisk og ved døren. Ved al henvendelse sker der en visitation, hvor vi afdækker din situation og laver en individuel vurdering af, hvad Mandecentret kan tilbyde dig, og om Mandecentret er det rigtige tilbud for dig.  

Telefontid alle hverdage mellem 9-15