Det mener vi
En vigtig del af Mandecentrets arbejde er at skabe øget offentlig og politisk forståelse for mænds vilkår, kriser og udfordringer. Vi oplever, at mænd i udsatte positioner alt for ofte mødes af systemer, der ikke er indrettet til også at rumme deres behov.
Derfor har vi tre mærkesager, som vi i særlig grad arbejder for at sætte politisk fokus på – fordi de hver især rummer en grundlæggende urimelighed, vi som samfund ikke bør acceptere.
Mænd skal have ret til ambulant rådgivning
I dag har voldsudsatte kvinder adgang til gratis ambulant rådgivning via statslige puljer. Det samme gælder ikke for mænd. Det mener vi er grundlæggende uretfærdigt og en barriere for, at mænd får den hjælp, de har brug for.
Vi anerkender, at mænd og kvinder kan have forskellige erfaringer med vold i hjemmet, men vi mener, at hjælpen skal tage udgangspunkt i den enkelte persons behov – ikke i deres køn. Når mænd udsættes for vold i nære relationer, er det ofte forbundet med skam, tavshed og en følelse af at stå alene. Mange mænd ved ikke, at det, de oplever, er vold. Og mange tror ikke, at der findes hjælp til dem, fordi der ofte ikke gør.
Derfor er der brug for et offentligt finansieret, landsdækkende ambulant rådgivningstilbud målrettet voldsudsatte mænd. Et sted, hvor fagpersoner med viden om vold kan hjælpe manden med at forstå, hvad han er udsat for, og hvordan han kan få brudt mønstrene. Vi ved, at mange mænd aldrig når så langt som til et krisecenter, og for de fleste er det heller ikke det rette tilbud. Men de har stadig brug for hjælp. Hurtigt og tæt på.
Ambulant rådgivning er ikke kun en håndsrækning til den enkelte mand. Det er også et vigtigt redskab i den forebyggende indsats. Jo tidligere vi kan hjælpe, desto større er chancen for at undgå, at volden eskalerer – og desto bedre kan vi beskytte både manden og de børn, der måtte være involveret.
Vi mener, at alle voldsudsatte, uanset køn, skal have ret til hjælp og rådgivning. Det handler om at blive set, hørt og taget alvorligt. Det handler om ligestilling. Og det handler om ansvar.
43.000 mænd udsættes årligt for fysisk og psykisk partnervold
Alt for mange mænd og kvinder udsættes for vold i hjemmet. Vold i hjemmet har store personlige som samfundsmæssige omkostninger og udløser ofte symptomer på angst, depression, PTSD og isolation.
Vi mener, at én person udsat for vold er én person for meget, uanset køn. Vi anerkender, at der er forskel i antallet af voldsudsatte, når man kigger på køn, men begge køn skal anerkendes for den vold, de bliver udsat for. Ingen skal mistænkeliggøres og ses ned på, fordi de har et bestemt køn. Alt for mange mænd ved ikke, at det, de udsættes for hver dag, er vold. Vi oplever, at reaktionerne på at mænd kan blive udsat for vold i hjemmet er, at de jo bare kan slå igen, og at vold i hjemmet kun er forbeholdt homoseksuelle par. Vi mener, at det er vores ansvar at gøre op med de stereotype forestillinger om, hvad ’en rigtig mand’ er.
Vi er samtidig opmærksomme på, hvad det er, voldsbegrebet kan og ikke kan definere. Særligt psykisk vold skal vi blive bedre til at definere og blive endnu bedre til at klarlægge. Vi mener, at langt flere mænd er ofre for psykisk vold, end vi kender til, og at der altså er et stort mørketal. Men vi mener samtidig, at der er en hårfin grænse mellem usunde relationer og psykisk vold, som vi skal være opmærksomme på.
Vi mener, at vi med anerkendelsen af voldsudsatte, forebyggelse og ambulant rådgivning kan nedbringe antallet af voldsudsatte.
Det er blevet normalt at blive skilt, og derfor gider ingen at tale om det …
… og det, mener vi, er et stort problem. Selvom vi er blevet vant til at tale om skilsmisser og brudte parforhold, fordi det mere er reglen end undtagelsen at gå fra hinanden, så har det stadig meget store omkostninger for familien, når den splittes. Hvis der er børn i forholdet, er det desværre ofte sådan, at børn kommer i klemme i en svær skilsmisse mellem to forældre. Børn, som er lavet i kærlighed, bliver gjort til et våben mellem to voksne menneskers uenighed og had til hinanden.
I Mandecentret er far vores indgang til barnet. Men vores udgangspunkt er barnets tarv, og vi tager ikke nogen forældres parti i en konfliktfyldt skilsmisse.
Når Mandecentret taler om barnets ret til en mor og en far, rummer denne holdning en anerkendelse af, at en mor og en far ikke altid opfattes som to forskellige køn. Men et barns ret til to forældre, der i udgangspunktet har lavet et barn i kærlighed til hinanden.
Når et ægteskab slutter, er det Mandecentrets overbevisning, at forældreskabet kan og skal fortsætte gennem hele livet.
Man er den forælder, man har ressourcer til at være, og derfor mener Mandecentret, at disse ressourcer skal være en væsentlig faktor i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet. Barnets tarv er ikke nødvendigvis, at barnet ser begge forældre lige meget. Men at forældrene tilgodeser barnets behov og ikke egne behov som forældre.
Du kan altid henvende dig til Mandecentret, både telefonisk og ved døren
Du kan altid henvende dig til Mandecentret, både telefonisk og ved døren. Ved al henvendelse sker der en visitation, hvor vi afdækker din situation, og laver en individuel vurdering af, hvad Mandecentret kan tilbyde dig, og om Mandecentret er det rigtige tilbud for dig.
