Anbefalinger til politikere
Vi skal turde tale om mænd og drenges ligestillingsudfordringer – og vi skal forpligte os til at løse dem. I anledning af Mændenes Internationale Dag sætter vi fokus på seks bekymrende ligestillingsudfordringer. Udfordringer, der ikke blot handler om den enkelte mand, men som i høj grad også angår hele vores fælles fremtid.
Mænd er overrepræsenterede i alvorlige statistikker
Vi har haft – og har stadig – en tendens til at betragte ligestillingsudfordringer som noget, der primært vedrører kvinder. Det er forståeligt og historisk berettiget, for kvinder har gennem tiden haft både ret og krav på mere ligestilling. Men vi er nødt til at stoppe med at undskylde os selv, når vi påpeger, at alt for mange mænd i dag står et meget vanskeligt sted.
Mænd er overrepræsenterede i nogle af landets mest alvorlige statistikker – hjemløshed, misbrug, kriminalitet og selvmord – men udfordringerne rækker langt ud over disse socialøkonomiske kategorier.
Mænds ligestillingsproblemer
Undersøgelser viser, at også ganske almindelige mænd kæmper. Mange har ingen eller få fortrolige at tale med. De har svært ved at bede om hjælp. De klarer sig dårligere i skolen. De har en svagere tilknytning til deres børn. Og de bliver oftere samværsforældre end bopælsforældre, når de bliver skilt. Alt dette skal vi tage alvorligt – som et ligestillingsproblem.
I Mandecentret møder vi de mænd, der er på vippen til at ende på samfundets bund. For mange af dem er beslutningen om at søge hjælp i tide helt afgørende for, hvor de ender.
Vi skal løfte ansvaret i fællesskab
Heldigvis søger omkring 2.000 mænd hvert år hjælp hos Mandecentret. Når de har fået den rette støtte, kommer de videre som mere selvstændige fædre. De har brudt med volden og arbejdet med de mønstre, der har holdt dem fast. De har udviklet mod, styrke og en ny selvforståelse.
De har fundet deres vej i en verden, hvor de har haft svært ved at finde deres plads – som mænd i krise, som mænd udsat for partnervold. For mange har deres egen forestilling om, hvad det vil sige at være mand, været en barriere for at tro på, at andre ville tage deres fortvivlelse alvorligt. Og den tvivl bliver desværre ofte bekræftet – af venner, familie, myndigheder og fagpersoner.
Det er ikke den enkelte mands ansvar alene at løse problemet. Det er et ansvar, vi som samfund skal løfte i fællesskab.
Derfor anbefaler Mandecentret:
1. Etablér en national taskforce for mænd og drenge
Mandecentret anbefaler, at der nedsættes et udvalg af eksperter, der har mænd, maskulinitet og drenge som udgangspunkt for deres virke. Taskforcen skal bestå af repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer, krisecentre, politiet, herberger, sundhedssektoren samt forskningsverdenen.
Udvalget skal have til opgave at analysere og adressere de negative statistikker, hvor mænd er overrepræsenterede. Det skal bidrage til at afdække årsagssammenhænge mellem mænds overrepræsentation i sociale problemer og de bagvedliggende mekanismer – samt udvikle konkrete initiativer, der kan fremme mænds muligheder for at bryde ud af disse mønstre.
Desuden skal udvalget klassificere problematikker og udvikle løsninger, der styrker mænds ligestilling og forebygger forringelser i mænds livssituation og muligheder. Erfaringer, kortlægninger og forskningsbaseret viden – både nationalt og internationalt – skal danne grundlaget for de anbefalede indsatser.
2. Nye handlingsplaner med ambition og ansvar
I 2024 udkom Ligestillingsministeriet med den første Handlingsplan for mænd og drenge – et kærkomment og glædeligt initiativ. Mange af initiativerne er dog allerede blevet udmøntet og har, på baggrund af relativt simple indsatser, nået deres formelle mål – men uden nævneværdige resultater.
Vi er dog fortsat fortrøstningsfulde og ser initiativet som et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Men fremtidige handlingsplaner skal være langt mere ambitiøse.
Mandecentret anbefaler, at vi:
- Udarbejder handlingsplaner og initiativer, der fremmer mænds og drenges ligestilling – med nye planer hvert andet år.
- Forpligter os til handling og løbende evaluering af både tidligere og kommende handlingsplaner for mænds og drenges ligestilling.
- Sikrer, at handlingsplanerne har et tydeligt forebyggende sigte i forhold til mænds og drenges overrepræsentation i statistikker over hjemløshed, kriminalitet, selvmord, misbrug, ensomhed og manglende fortrolige relationer.
3. Et familieretsligt system med ligeværd
For at sikre ligeværdighed mellem forældre – også når de går fra hinanden – skal vi se grundigt på den måde, vi har indrettet vores familieretslige system. Når en familie splittes, går det ud over alle – både voksne og børn. Derfor er vi som samfund forpligtet til at skabe rammer, der reducerer konflikter og støtter skilsmissefamilier.
Desværre er det i dag ofte det modsatte, der sker. Det nuværende familieretslige system har gjort det unødigt kompliceret at være skilsmissefamilie. De strukturelle rammer skaber et hierarki mellem forældre, som i virkeligheden blot ønsker at være der lige meget for deres børn.
Alle undersøgelser viser, at børn i skilsmissefamilier trives, når forældrene kan samarbejde. Derfor skal vi fremme samarbejdet.
Mandecentret anbefaler, at vi:
- Indretter et familieretsligt system, der fremmer reel ligeværdighed mellem forældre. Et første skridt er at fjerne kategorierne bopælsforælder og samværsforælder. Som udgangspunkt bør begge forældre være ligeværdige, og systemet skal understøtte, at det kan lade sig gøre i praksis.
- Genindfører kravet om obligatorisk forældrerådgivning i forbindelse med skilsmisse. Alle forældre, der flytter fra hinanden eller bliver skilt, bør gennemgå forældrerådgivning for at sikre gode og sunde aftaler til gavn for deres fælles børn.
4. Styrk fædres rolle i hjemmet
Mænds plads i hjemmet skal fremhæves og styrkes – både gennem initiativer, der øger viden om fædres betydning for barnets trivsel og tidlige tilknytning, og gennem strukturelle tiltag, der sikrer den nødvendige kultur- og adfærdsændring.
Der er behov for et opgør med traditionelle forestillinger og idealer om kønsrollerne i hjemmet. Alt for mange fastholder fortsat en opfattelse af, at mor er den primære omsorgsperson.
Forældres tidlige tilknytning til barnet i de første leveår er afgørende for både barnets trivsel og forældrenes omsorgsrolle.
Mandecentret anbefaler, at vi:
- Sikrer, at fædre får reel mulighed for at tage deres del af forældreorloven, og at mødre tilsvarende afgiver en del. Øremærket barsel har bragt os et stykke af vejen, men mange mænd oplever stadig barrierer for at bruge deres del af orloven. Arbejdsmarkedets parter bør udvikle tiltag, der gør det mindre økonomisk sårbart for både virksomheder og familier, når fædre tager orlov.
- Indfører obligatorisk opsporing og bedre støtteinitiativer for fædre med fødselsdepression.
- Gennemfører en undersøgelse af de sociale og økonomiske vilkår for enlige fædre samt fastlægger fælles definitioner for henholdsvis enlige mødre og enlige fædre.
5. Styrk fokus på mænd udsat for partnervold
Mænds voldsudsathed i hjemmet er fortsat underbelyst og underkendt – på trods af at 43 % af alle, der udsættes for partnervold, er mænd.
I 2024 blev lovgivningen ændret, så mænd sammen med deres børn i dag kan tage ophold på et krisecenter, hvis de har været udsat for vold. Det er et vigtigt skridt, men vi er desværre stadig langt fra i mål. Mænd mødes fortsat af fordomme og mistro, hvilket også afspejles i den hjælp, de tilbydes.
Mandecentret anbefaler, at vi:
- Afsætter midler til at undersøge sammenhængen mellem langvarig psykisk vold og selvmord.
- Sikrer kvalitet og minimumsstandarder for krisecentre for både mænd og kvinder. Der skal stilles højere faglige krav til krisecentrene, og det bør være en myndighedsopgave at føre tilsyn, der er specialiseret i voldsfaglighed, for at sikre ensartet og professionel kvalitet.
- Etablerer statsfinansieret ambulant rådgivning til mænd. Ligesom kvinder har mænd behov for professionel støtte til at forstå, erkende og bryde ud af vold. Ikke alle voldsudsatte har brug for en krisecenterplads – mange kan hjælpes gennem kvalificeret og fagligt kompetent rådgivning.
6. Afliv myter og nedbryd tabuer
Vi oplever, at frontpersonale – herunder myndigheder, politi, skoler og kommuner – fortsat i praksis anser mors tilknytning til barnet som vigtigere end fars. Fars rolle skal anerkendes og understøttes – både i hjemmet og i mødet med systemet.
Derudover skal vores forståelse af vold i hjemmet udvides. Myter og begreber som husspektakler, at vold er et privat anliggende, eller at kvinder ikke kan udøve vold mod mænd, skal afmystificeres og tages alvorligt.
Mandecentret anbefaler, at vi:
- Afsætter midler til en national oplysningskampagne, der skal skabe en kulturændring i vores opfattelse af kønsroller og forældreskab i hjemmet.
- Gør undervisning om vold mod mænd og kvinder – herunder opsporing og videre hjælp til både ofre og udøvere – til en obligatorisk del af pensum på socialrådgiveruddannelsen og Politiskolen.
- Inddrager kønsforståelse, kønsbias og kønsforskning som en fast forståelsesramme i frontpersonales arbejde med familier, ligestilling og vold.
