Digital overvågning og afpresning fra en tidligere eller nuværende partner er hverdag på både kvinde- og mandekrisecentre landet over. Det viser en rundspørge foretaget af DR Nyheder.
To ud af tre krisecentre i Danmark modtager ofte borgere, der bliver udsat for digital overvågning og digitale krænkelser af partnere eller ekspartnere. Det viser en rundspørge, DR Nyheder har blandt 52 af landets krisecentre.
Rundspørgen blev sendt til 42 krisecentre for kvinder, syv krisecentre for mænd og to krisecentre for begge køn. 42 centre deltog, og de oplever alle at tage imod borgere, der udsættes for digitale krænkelser.
René Vinding Christensen, forstander på Mandecentret Aalborg, fortæller til DR Nyheder, at mænd typisk er udsat for at blive overvåget og kontrolleret på deres smartphones og sociale medier.
Digital overvågning forhindrer hjælp
En ting er, at mandens partner kigger med i telefonen og på de sociale medier. Men det allerværste er, at digital overvågning kan betyde, at mændene ikke søger hjælp hos fx Mandecentret.
– Vi får langtfra fat i alle de mænd, der har brug for hjælp. Der er rigtig mange, der ikke kan eller tør henvende sig til os. Vi oplever jævnligt mænd, der forsøger at ringe, når de kan låne en ven eller venindes telefon en gang imellem. Men der har vi ikke mulighed for at vende tilbage og byde ind med andre muligheder, siger René Vinding Christensen til DR Nyheder.
På Mandecentret i Aalborg rådgiver de mændene til at ændre password, få oprettet en ny mailkonto, kontakte banker og andre, hvor der er NemID-adgang. Derudover vurderer de også, om det er så groft, at politi og myndigheder skal involveres. Men teknologi er ikke krisecentrenes spidskompetence.
Hos Landsorganisation af Kvindekrisecentre opfordrer de derfor til, at der fra politisk side bliver fundet penge til at oprette en hotline, som både centre, øvrige fagpersoner og andre, der har brug for teknisk hjælp, kan ringe til i både dag- og aftentimer. Bemandet af it-specialister. Et ønske, som Mandecentret bakker op om.
