Forside / Kontakt os / Studerende
Studerende
I Mandecentret er vi rigtig glade for den interesse, skoleelever, studerende og forskere udviser for vores arbejde og målgruppe.
Hvis du har spørgsmål til vores arbejde eller vil vide mere om vores målgruppe, er du velkommen til at kontakte os ved at skrive en mail til vores studerende-mail, som du finder her på siden.
Vi behandler alle henvendelser fra skoleelever, studerende og forskere centralt
Hvis du skriver direkte til en eller flere af vores lokalafdelinger, videresender de mailen til postkassen for studerende for at sikre, at alle henvendelser behandles efter samme principper.
Der er en række forhold, du gerne må oplyse om i din mail, så det bliver lettere at hjælpe dig videre:
- Om du er skoleelev, studerende på en videregående uddannelse eller forsker (stipendiat), hvilket studieniveau du befinder dig på, og hvad du studerer.
- Hvilke lokalafdelinger som er geografisk relevante for dig, hvis du f.eks. ønsker at gennemføre et interview med en af vores rådgivere. Vi modtager mange henvendelser, og i udgangspunktet kan vi derfor kun tilbyde ét interview med én rådgiver. Det gør det dog lettere at hjælpe dig, hvis du er fleksibel, dvs. kan gennemføre interviewet i én af flere mulige afdelinger.
Der er desuden en række grundlæggende forhold, som gør sig gældende for alle skoleelever og studerende:
- Det er ikke muligt at interviewe vores beboere eller de mænd, som søger rådgivning i vores ambulante tilbud. Af hensyn til mændenes behov for privatliv kan vi ikke udlevere kontaktoplysninger på vores beboere til eksterne parter, og vi har ikke praktisk mulighed for at spørge alle vores beboere om tilladelse til at udlevere deres oplysninger.
- Det er heller ikke muligt at observere vores praksis. De mænd, som bor i vores tilbud, er kriseramte og befinder sig i en vanskelig situation. Det er vores opgave at skærme mændene mest muligt og give dem ro til at komme ud af krisen. I dette indgår også at sikre, at mændene ikke gøres til genstand for interesse ift. behov fra forskellige eksterne aktører.
- Vi besvarer ikke en række spørgsmål via mail. Vores rådgivere stiller gerne op til et interview i den udstrækning, de har tid. Vi gør altid vores yderste for at hjælpe ift. de henvendelser, vi modtager.
Du kan finde meget mere information på vores hjemmeside
Det er en rigtig god idé at tage del af den information og viden, som findes på vores hjemmeside og i vores publikationer, inden du henvender dig om at gennemføre et interview med en rådgiver.
Nedenfor finder du links til to programmer, der fortæller om vores arbejde og/eller målgruppe: