Forside / Konference
Mandecentret fylder 20 år
I 20 år har Mandecentret arbejdet for at hjælpe mænd og børn, der er berørt af vold, skilsmisse, samlivsbrud og andre svære livssituationer.
Det markerer vi med en konference på Mændenes Internationale Dag.
Må man(d) lige have lov at være her? - en ligestilling i bevægelse
På konferencen “Må man(d) lige have lov at være her? – en ligestilling i bevægelse” ser vi tilbage på Mandecentrets 20 år og sætter samtidig fokus på mænds ligestilling i dag og i fremtiden.
Det bliver en eftermiddag med politiske perspektiver, faglige oplæg og personlige fortællinger, der giver anledning til refleksion og debat om ligestilling – og om, hvordan vi skaber en mere nuanceret debat, der rummer begge køn.
Oplev bl.a. ligestillingsministeren dele sine perspektiver på mænds ligestilling, faglige oplæg om mænds vilkår og udfordringer, politisk debat med Folketingets ligestillingsordførere og en samtale med en tidligere beboer på Mandecentret.
Torsdag d. 19. november 2026
Kl. 13.00-16.00
Folketingets Fællessal, Christiansborg
Program
Velkomst: MF Astrid Carøe (SF) og Lars Lindholm, direktør i Mandecentret
Astrid Carøe byder velkommen til Mandecentrets 20-års jubilæum og konferencen om mænd og ligestilling.
Politisk indlæg: Ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Hvilke ligestillingspolitiske udfordringer står mænd overfor? Ane Halsboe-Jørgensen deler sine perspektiver på mænds ligestilling og det politiske arbejde på området.
20 år med Mandecentret: Lars Lindholm, direktør i Mandecentret
Et tilbageblik på 20 års arbejde for mænd, fædre og deres børn – og et blik på de udfordringer, der venter.
Mænd og deres (u)ligestilling: Nadja Eifler, analytiker og ph.d. hos ROCKWOOL Fonden
Hvor står mænd og drenge i ligestillingen? Nadja Eifler ser på kønsforskelle, mænds og kvinders vilkår samt forskelle i trivsel og udfordringer.
Mænds mentale sundhed og ensomhed: Mie Møller Nielsen, direktør i Forum for Mænds Sundhed
Mie Møller Nielsen sætter fokus på mænds mentale sundhed, ensomhed og betydningen af fællesskaber og muligheden for at række ud efter hjælp.
Pause
Bobler og kage
Mænd, maskulinitet og ligestilling: Sebastian Lynggaard, forfatter og retoriker
Sebastian Lynggaard, kendt fra Instagramprofilen HerligeSvend, giver med humor og skarpe perspektiver sit bud på, hvordan vi taler om mænd, maskulinitet og ligestilling – og hvorfor det er vigtigt at tale om følelser, relationer og ensomhed.
Politisk paneldebat: Ligestillingsordførere
Hvordan ser Folketingets partier på mænds ligestilling? Mark Stokholm modererer en debat med ligestillingsordførere fra flere partier om centrale temaer og udfordringer.
Hverdagen på et mandekrisecenter: En forstander og en tidligere beboer fra Mandecentret
Hvordan ser hverdagen ud for mænd og deres børn på et mandekrisecenter? Mark Stokholm tager en samtale med en tidligere beboer og en forstander fra Mandecentret om livet på centret og arbejdet med mænd og børn i krise.
Afrunding: Lars Lindholm og MF Astrid Carøe