Mandecentret takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til ændring af punkt 2.2. i vejledning nr. 10090 af 11. december 2023 om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Mandecentret afgav tidligere høringssvar til lovforslaget om ændring af forældreansvarsloven, herunder styrkelse af barnets ret til begge forældre, barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse samt forældreansvar for forældre der er dømt for gentagen vold i nære relationer. Vi noterer os, at loven nu er vedtaget, og at der med nærværende udkast til vejledning søges givet nærmere retning for anvendelsen af den nye bestemmelse.
Mandecentret fastholder grundlæggende de synspunkter, vi fremførte i forbindelse med den oprindelige høring. Det er fortsat vores hovedanliggende, at reguleringen på området skal tage udgangspunkt i barnets bedste, barnets ret til trygge relationer til begge forældre og behovet for fagligt funderede, ensartede og transparente vurderinger i de konkrete sager.
Overordnet vurdering
Mandecentret finder det positivt, at vejledningsudkastet flere steder præciserer, at barnets bedste fortsat er det bærende princip, og at samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, ikke automatisk skal føre til ændring af forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Det er ligeledes positivt, at vejledningen tydeligt anfører, at reelle beskyttelseshensyn, herunder vold, psykisk vold, fare for bopælsforælderens sikkerhed, psykisk sygdom eller misbrugsproblemer kan begrunde afbrydelse af kontakt, uden at dette i sig selv skal betragtes som samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse.
Vi vurderer samtidig, at flere af Mandecentrets tidligere bekymringer kun delvist er imødekommet. Særligt er der fortsat behov for en endnu tydeligere faglig og praktisk afgrænsning af begreberne samarbejdschikane, samværschikane og forældrefremmedgørelse, ligesom der fortsat er behov for større klarhed om, hvordan konsekvenser skal afvejes, så de alene iværksættes, når de konkret er til barnets bedste og ikke får karakter af sanktion over for en forælder.
Begrebsafklaring og definition af forældrefremmedgørelse
Mandecentret efterlyste i det tidligere høringssvar en tydelig, fagligt funderet afklaring af begrebet forældrefremmedgørelse samt en klar afgrænsning i forhold til samarbejdschikane og samværschikane. Vi noterer os, at udkastet til vejledning nu indeholder en særskilt beskrivelse af forældrefremmedgørelse og henviser til Familieretshusets faglige guideline om kontaktbrud og forældrefremmedgørelse. Dette er et skridt i den rigtige retning.
Vi finder dog, at vejledningen fortsat bør styrkes på dette punkt. Det bør fremgå mere klart, hvordan begreberne konkret skal operationaliseres i sagsbehandlingen, hvilke forhold der skal undersøges, og hvilke dokumenter, oplysninger og faglige vurderinger der som udgangspunkt bør indgå. En henvisning til en faglig guideline er relevant, men selve vejledningen bør i højere grad understøtte en ensartet praksis på tværs af sager, myndigheder og fagpersoner.
Mandecentret anbefaler derfor, at vejledningen præciserer, hvordan der sondres mellem barnets egne erfaringer og perspektiver, reel beskyttelse, samværschikane, samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse. Dette er afgørende for at undgå vilkårlighed og for at sikre, at børn og forældre mødes af korrekte, fagligt funderede vurderinger.
Konsekvenser og barnets bedste
Mandecentret bemærkede tidligere, at de mulige konsekvenser ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse er meget indgribende, herunder ændring af forældremyndighed, flytning af barnets bopæl eller begrænsning eller ophævelse af samvær. Vi noterer os, at vejledningsudkastet nu tydeligt angiver, at sådanne ændringer kun kan træffes, når det konkret vurderes at være bedst for barnet, og at der ikke er tale om en automatisk følge af, at en forælder udøver samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse.
Dette imødekommer efter vores vurdering en central del af Mandecentrets tidligere bekymring. Vi anbefaler dog, at vejledningen yderligere præciserer, hvordan proportionalitet og barnets samlede situation skal indgå i vurderingen, særligt i de tilfælde hvor ændring af bopæl eller forældremyndighed kan indebære en betydelig omvæltning for barnet. Det bør fremgå tydeligt, at sådanne indgreb ikke må forstås eller anvendes som straf over for en forælder, men alene som foranstaltninger, der kan anvendes, hvis de efter en grundig konkret vurdering bedst beskytter barnets trivsel og udvikling.
Mange hilsner
Rikke Underbjerg
Forstander/Chef for Socialfaglig Indsats & Jura
