fbpx

GODT NYT TIL MÆND OG DERES BØRN. MANDECENTRET ÅBNER EN AFDELING I SLAGELSE.

Foto: Andreas Haubjerg
Pressemeddelelse

Den 24. august, slår forstander for Mandecentret Slagelse, Daniel Kristensen, dørene op for et krisecenter til mænd og deres børn i hjertet af Slagelse. 

Mandecentret er et krisecenter for mænd under Serviceloven §110. Mandecentret tilbyder både ambulant rådgivning og midlertidig bolig, til mænd der er i krise i forbindelse med en skilsmisse, samlivsophør eller hvis han er udsat for vold udøvet af en nær relation.  

Jacob Astrup, direktør i Mandecentret har en helt særlig tilknytning til Slagelse, han fortæller:  

>> Åbningen i Slagelse har en særlig personlig betydning for mig. Jeg er selv vokset op i Slagelse, og har haft en fantastisk barndom her. Jeg er derfor meget glad for og stolt af, at vi med den nye afdeling kan udvide vores tilbud på Sjælland og hjælpe kriseramte mænd og deres børn i et område som betyder meget for mig <<.  

Hvem har brug for et Mandecenter? 

Det kommer ofte bag på manden, at hans kone vil skilles. Kvinden har brugt tid på at forberede sig, blandt andet ved at tale med venner og familie og afdække sine muligheder, mens manden slet ikke har overvejet skilsmisse som en mulighed. Når kvinden fortæller, at hun ønsker skilsmisse, så går mange mænd i en choktilstand og reagerer ofte med at flytte fra parrets fælles hjem. Oftest i den tro, at hvis han flytter væk, så er familien sikret. Ugerne går, og pludselig er pladsen hos vennen trang. Selvom der ikke er et alternativt sted at flytte hen, så fortæller manden sin kammerater, at han har fundet noget andet. I virkeligheden er mange mænd nødsaget til at sove i bilen, overnatte på arbejdspladsen, i omklædningsrummet eller kælderen. Til sidst bliver situationen uholdbar.  

Mandens relation til børnene smuldrer, fordi han ikke kan finde et ordentligt sted, hvor de kan opholde sig sammen. Manden er blevet usynligt hjemløs.  De usynlige hjemløse er de mænd, der desperat forsøger at skjule krisen, opretholde hverdagen, fastholde jobbet, kæmper med ekspartneren om samvær med børnene, mens de kolde nætter i parken eller bilen gør dem så udtrættede, at deres dømmekraft svækkes.  

Det er ofte her Mandecentret kommer ind i billedet. Når de usynlige konsekvenser bliver synlige og realiteterne rammer manden for fuld kraft. 

Et Mandecenter i Slagelse

Daniel Emil Kristensen slår dørene op til den nye afdeling i Slagelse. Han er ikke ny i Mandecentret han har nemlig de seneste to år været forstander i Mandecentret Aalborg.

>> Lige nu er jeg i gang med at etablere de mest trygge og gode rammer til de mænd og deres børn, som fra i dag kan bo på Mandecentret i Slagelse. Jeg synes det er enormt spændende at være med til at åbne en helt ny afdeling, et helt nyt sted, og jeg glæder mig til at gøre det som jeg er bedst til – at hjælpe mænd i krise godt videre << udtaler Daniel Emil Kristensen, forstander for Mandecentret Slagelse.

Mandecentret har indtaget midlertidige lokaler i villaen på Skolegade 7, men flytter til de oprindelige lokaler i foråret 2022.

Mænd i bunden af statistikker 

Det vurderes, at 19.000 mænd årligt udsættes for partnervold, ligesom mænd er overrepræsenterede blandt hjemløse og dominerer selvmordsstatistikkerne. Samtidig går mænd 30 procent mindre til lægen og lever i gennemsnit kortere end kvinder. 

Mere information 

Daniel Emil Kristensen kan kontaktes på 5455 0108 eller e-mail: dek@mandecentret.dk

Pressehenvendelse: 

Chastine Engqvist, kommunikationsrådgiver, kan kontaktes på 5080 2867 eller e-mail: ce@mandecentret.dk 

Mandecentret Aalborg har fået ny forstander

Den 1. juni startede 35-årige Rikke Marie Underbjerg, som forstander for Mandecentret Aalborg. Fremover vil det være Rikke, der skal stå i spidsen for stedet og være forstander for de 12 mænd og deres børn, der kan bo på Mandecentret, samt for de mænd, der kommer i den gratis ambulante rådgivning.

Rikke bor med hendes mand og deres to sønner i Aalborg Øst, her har de boet i 17 år – og hun kalder sig selv rimelig hjemmevant i Aalborg.

Rikke kommer fra en stilling som ekstern lektor på socialrådgiveruddannelsen på Aalborg universitet, hvor hun selv slog sine folder, som studerende da hun for få år siden efteruddannede sig til Cand. Mag. MA i anvendt filosofi. Rikke har tidligere været leder for opholdsstedet Christiansminde, og arbejdet som myndighedsrådgiver i specialenheden for misbrug og udsatte unge.

Rikke glæder sig meget til arbejdet som forstander, og hun har masser af gå på mod. Og når man spørger hvilke drømme og visioner hun har for Mandecentret, fortæller hun, at hun har to fokusområder, som hun særligt glæder sig til at komme i gang med.

>>Jeg glæder mig til at være leder her, på Mandecentret i Aalborg. Mit fokus vil være at arbejde med trivsel og kultur, som jeg mener giver et direkte afkast på de beboere, som bor her. Alle de dynamikker, som foregår på en arbejdsplads skal harmonere, fordi god kultur smitter af. Det er vigtigt for mig at vi har fokus på kerneopgaven<<.

>>Derudover ligger det mig meget på sinde at udbrede budskabet om den udsatte mand. Det er vigtigt for mig at fortælle, og ændre tabuet om, at man ikke er et svagt menneske, forbi man har brug for en hånd. For mig handler det altså både om drift og udvikling<<.

 

Rikke Marie Underbjerg kan kontaktes på tlf. 5458 7474 eller mail: rmu@mandecentret.dk

 

Mandecentret udvider det rådgivende tilbud med en pårørende hotline

Mandecentrets PÅRØRENDE HOTLINE – er til dig, der gerne vil hjælpe en kriseramt mand godt videre.

Tilbuddet er til dig, der er pårørende til mænd i krise efter samlivsophør/skilsmisse eller vold i nære relationer.

Det er ofte svært for manden selv at bede om hjælp, da det kan virke uoverskueligt og svært at række ud. Her kan du hjælpe!

Som pårørende kan du bl.a. få rådgivning og vejledning om hvilke tilbud Mandecentret kan tilbyde den kriseramte, sådan så du kan hjælpe din søn, kammerat, bror, kollega eller far godt videre.

Du vil kunne få viden om vores tilbud om: 

  • Personlig rådgivning
  • Gruppeforløb
  • Konfliktmægling
  • Midlertidig bolig

Praktisk:

  • Rådgivningen er gratis og faglig funderet
  • Rådgivningen varer op til 30 minutter
  • Du bestemmer indholdet
  • Rådgivningen kan bestå af et enkelt spørgsmål eller være en længere samtale, alt efter behov
  • Rådgiveren har tavshedspligt

Mere end 1900 henvender sig årligt til Mandecentret og vi oplever et stigende behov for råd og vejledning. Det er ofte en pårørende, der ringer ind for at høre, hvordan de kan hjælpe en ven, bekendt eller et familiemedlem godt videre. Derfor at vi udvidet vores tilbud så vi kan imødekomme det stigende behov for hjælp.

Du kan kontakte Pårørende hotlinen på telefonnummer;

4422 9006

Åbningstider for hotlinen:

Mandage mellem kl. 10-12 og torsdage mellem kl.16-18.

Pårørende hotline folder

FOTOUDSTILLING OM KRISESRAMTE MÆND, KOMMER TIL ESBJERG

Den audiovisuelle udstilling En rigtig mand kommer til Esbjerg, og d. 1. juni kan du møde Mandecentrets medarbejdere foran udstillingen til en snak om, hvad det vil sige at være en mand i krise.   

Udstillingen En rigtig mand sætter fokus på sårbarhed og hvordan den almindelige opfattelse af, hvad ’en rigtig mand’ er, ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Udstillingen åbner d. 29. maj 2021, og i anledningen af FN’s internationale dag for forældre d. 1. juni samt fars dag d. 5. juni holder Mandecentret et åbent event d. 1. juni kl. 15.30.

16 unikke og ærlige historier om sårbarhed og krise

En rigtig mand fortæller 16 historier i foto, tekst og lyd om mænd, der forsøger at finde deres ben igen, efter at de har mødt problemer og vold af forskellig art.

Udstillingen er et unikt indblik i mændenes oplevelser, følelser og tanker. Den prisbelønnede dokumentarfotograf Andreas Haubjerg har fulgt mændene i flere måneder og fotograferet dem, mens de boede på Mandecentret. Udstillingen er mændenes egen fortælling og viser dem, mens de er allermest sårbare.

Uge 22 – Fædre og forældreuge

I uge 22 fejrer vi både FN’s international dag for forældre og fars dag. Det synes vi er en oplagt mulighed for at fejre mænd og familien. Jeg ser meget frem til at få udstillingen til Esbjerg og jeg håber på, at udstillingen kan være med til at udfordre vores opfattelse af, hvad maskulinitet er. Der bør være plads til at være mand på mange måder, både som far og mand uden børn” fortæller Diana Mose Olsen, forstander for Mandecentret Esbjerg, der også står for eventet d. 1. juni.   

Hvor og hvornår

Den 1. juni kl. 15.30 holder Mandecentret Esbjerg åbent event foran udstillingen, der kan opleves på parkeringspladsen ved biblioteket Nørregade 19.

Esbjergs Borgmester, Jesper Frost Rasmussen, holder åbningstale og herefter vil Mandecentrets medarbejdere, heri blandt, Mandecentret Esbjergs forstander Diana Mose Olsen, og dokumentarfotograf Andreas Haubjerg svare på spørgsmål.

Der vil blive servereret pølser og brød.

Udstillingen er udendørs og frit tilgængelig for alle.

Årsberetning 2020

I Mandecentrets årsberetning følger du mændenes vej fra skilsmisse til et ophold på Mandecentret og tiden efter. Du vil kunne læse om væsentlige nedslagspunkter i forløbet og, hvordan vi arbejder med mændene på Mandecentret. Undervejs præsenteres også aktuelle nyheder fra året der er gået og personlige beretninger fra tidligere beboere, samarbejdspartnere og medarbejdere.

God læselyst!

Årsrapport 2020 MC_WEB OPSLAG

Vold skelner ikke mellem køn

Ethvert menneske har ret til hjælp, uanset køn

Et barn har ret til en far og en mor

Ny direktør i Mandecentret

En enig bestyrelse har udnævnt 41-årige Jacob Astrup til direktør for Mandecentret.

Jacob er tidligere vicedirektør i Mandecentret og har siden december 2020 været konstitueret direktør. Jacobs kendskab til Mandecentret begyndte, da han i april 2017 blev en del af Fundamentets bestyrelse, og siden som vicedirektør siden marts 2018.

Jacob har en baggrund som jurist og har tidligere fungeret som afdelingsdirektør for Nykredit.

“Jeg ser frem til, sammen med bestyrelsen, ledergruppen og alle vores fantastiske medarbejdere, at styrke og udvikle hjælpen til mænd og deres børn. I den kommende tid vil vi bl.a. fokusere på at udvide vores kapacitet på Sjælland, hvor vi har oplevet et særligt udækket behov. Denne rejse er jeg både stolt af og glæder mig til at slå i spidsen for”. Jacob Astrup direktør for Mandecentret.

Jacob er vil fortsætte sine bestyrelsesposer i Lev Uden Vold, Krifa og Fri Forsikring A/S

Jacob bor på Frederiksberg sammen med sin kone Louise Astrup og deres to drenge på 9 og 11 år.

Godt nyt til far

Folketinget har besluttet at det nu er gældende at både mor og far får information fra det offentlige omkring deres børn.

Det burde være en selvfølge at begge forældre får beskeder om deres børn i deres e-boks. Men det er først nu at dette bliver en realitet.

For den enkelte far betyder det at han, uanset om han er sammen med barnets mor eller ej, får meddelelser fra det offentlige omkring sine børn. Det kan være beskeder fra pladsanvisningen, tandlæge, skole eller børnehave mv.

Du kan læse beskæftigelse ministeriets pressemeddelelse her

I Mandecentret ser vi det som et godt skidt på vejen, der dog stadig ikke slutter her. Vi håber på at flere tiltag i samme retning er på trapperne.

Året der gik og gik… 2020

2020 har stået i omstillingsparathedens tegn

2020 har på mange måder været et spændende år, hvor vi i Mandecentret har (be)vist, at vi kan klare de udfordringer, vi møder. 2020 har givet os lov til at tænke anderledes og kreativt. Og de udfordringer vi har stået overfor, har givet anledning til at udvide normaliteten og det vi ”plejer at gøre”.

Året begyndte godt. Randers blev byen, hvor Mandecentret åbnede sin sjette afdeling. Hen over vinteren 2021, vil afdelingen åbne op for de resterende pladser, og vil ende med plads til 12 mænd og deres børn. Flyttebilen kørte også forbi Esbjerg, Aarhus og Odense, som flyttede til større lokaler, da også de fik vokseværk.
I 2019 havde vi for vane at holde en masse receptioner og fejre vores udvidelse af Mandecentret med offentligheden, det kunne vi desværre ikke leve op til i 2020. Receptioner og foredrag blev aflyst! Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

RO, RENLIGHED OG REGELMÆSSIGHED
Vi rettede blikket indad. Vi oplevede den styrke, som vi har, når vi står sammen i en svær tid.
I foråret mødte medarbejderne ufortrødent op på arbejde, hvor skoler, institutioner og offentligt ansatte blev sendt hjem. Vi adopterede det, som stewardesser har gjort i årevis – at udvise ro, glæde og latter, selv under turbulens. Vi oplevede, at denne tilgang smittede af og skabte en tryg og stabil tilværelse for beboerne og deres børn. Vi købte sprit og håndsæbe i spandevis, vi holdt afstand på en nærværende måde og stoppede med at give kram og håndtryk.
Dele af organisationen blev udstationeret til hjemmearbejdspladsen, mens de af medarbejderne, der var tættest på beboerne, blev på afdelingerne. Teams er ikke længere kun et kollegialt sammenhold, men også et vigtigt værktøj for at holde sammen på organisationen, der nu er blevet spredt til endnu flere lokationer.
Da sommervarmen gav coronaen en overhaling, fik vi mulighed for at takke ja til Natur – og Miljøstyrelsens tilbud om en tredages sheltertur arrangeret af ViNatur. Det var et dejligt afbræk, hvor både børn og voksne fik luft under vingerne og fornyet energi.

UDVIKLING
Covid-19 er ikke en undskyldning. Momentum skal fastholdes og udviklingen skal fortsætte – det har Mandecentret bevist. 2020 har nemlig også vist sig at være endnu et år, hvor Mandecentret har udvidet kapaciteten.
I slutningen af april afsatte et enigt Folketing 3 mio. kr. til Mandecentret. Pengene gik ubeskåret til åbning af nødpladser. Vi åbnede op for i alt 9 nødpladser fordelt i København og Odense, hvor behovet var størst. Mandecentret er i 2020 er gået fra 57 pladser til 84 pladser. Udvidelsen har også betydet flere ansættelser og i år er der kommet flere til end nogen sinde før.

Susanne Kjellstrøm, visiterende koordinator i Mandecentret Fyn, blev ansat i foråret, hun fortæller;

Jeg føler mig enormt heldig, tænk sig at få sit drømmejob midt i Corona tiden. Jeg er blevet taget så godt imod, jeg møder kun engagerede, dedikerede og givende kollegaer. Er meget taknemlig over at være med på ”Mande” holdet, og glæder mig til mange spændende år forude med jer.

Det har ikke været let at lande i en organisation under forandrede omstændigheder. Men både gamle og nye medarbejdere har taget udfordringen i stiv arm og har aldrig glemt kerneopgaven – at bringe mænd gennem en krise og få et bedre liv. Socialfaglig rådgiver Lasse Frausing Petersen hos Mandecentret Esbjerg, blev ansat i sommers, han beskriver det således;

Jeg blev fra den første dag taget godt imod af mine nye kolleger, der med åbne arme fik mig til at føle mig som en del af familien. Det er nu fire måneder siden, jeg blev ansat og jeg har siden gået ind ad den dør mange gange. Jeg elsker det lige så meget hver eneste gang.

’EN RIGTIG MAND’
I foråret fik Mandecentret besøg af dokumentarfotograf Andreas Haubjerg. Han ønskede at lave en billedreportage af mænds fællesskaber. Andreas entusiasme smittede af på alle de mænd, som han talte med på sin vej gennem alle Mandecentrets afdelinger. Beboerne åbnede sig op og lod sig ikke blot fotografere, men fortalte også Andreas om deres historie og den krise de stod midt i. Det blev klart, at det produkt, som Andreas havde skabt, var noget helt unikt. Den 19.11.2020, på ’Den internationale Mandedag’ lancerede Mandecentret i samarbejde med KVINFO og Andreas Haubjerg fotoudstillingen ’En rigtig mand’ på Islands Brygge. Udstillingen er blevet taget rigtig godt imod, og har givet en masse omtale af, hvad det vil sige at være mand i dag og hvorfor mænd har brug for et sted som Mandecentret, samt hvordan Mandecentret arbejder med mænd i krise.

HVAD VENTER I 2021
I 2021 vil vi have fokus på, hvordan vi kan styrke vores ambulante tilbud. Næsten 2000 har henvendt sig til Mandecentret i 2020 og vi forventer og dette stiger yderligere i 2021.
Mandecentret arbejder hver dag for et budskab om, at vold og krise ikke skelner mellem køn, og at ethvert menneske, der er udsat for vold, er et menneske for meget. Derfor var det en stor glæde, da vi den 26. november fik meddelelsen om, at mænd på Mandecentret ligestilles med kvinders ret til 10 timers gratis psykologhjælp. Lev Uden Vold står for organiseringen af tilbuddet og vil i 2021 tilrettelægge tilbuddet Mandecentrets beboere – dette samarbejde ser vi meget frem til.

Det at se en mand få glimtet i øjet tilbage, håbet og troen på en fremtid og at livet kan give mening igen, er jo fantastisk at få lov at være en del af. Arbejdet i Mandecentret giver så meget mening.” Ann Wester Riisager, socialfaglig rådgiver Mandecentret Randers.

TID TIL AT SIGE FARVEL
Morten Kjær Egebjerg har de seneste 8 år styret Mandecentret gennem kriser og succeser, men i efteråret 2020 valgte Morten at sige tak for årenes løb og give stafetten videre til vicedirektør Jacob Astrup, der indtil foråret 2021 vil være konstitueret direktør. Mandecentret ønsker Morten alt det bedste fremover.

TAK
Mandecentret takker for alle de donationer, som er modtaget i 2020. Det er midler og gaver, som går direkte til at hjælpe kriseramte mænd og deres børn.
Vi takker desuden vores samarbejdspartnerne for et berigede år.
Rigtig godt nytår.

NY FOTOUDSTILLING BRYDER TABU OM MÆND I KRISE

Ny udstilling støttet af Mandecentret og KVINFO sætter fokus på mænd i krise i anledning af den internationale mandedag den 19. november.

Den nye fotoudstilling En rigtig mand sætter fokus på sårbarhed og tabu og hvordan den almindelige opfattelse af, hvad ’en rigtig mand’ er, ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Udstillingen åbner torsdag den 19. november som markering af den internationale mandedag 2020.

Undersøgelser viser, at nogle mænd falder rigtig dybt, når de er i krise. Det ses blandt andet i statistik for ensomhed og selvmord.

16 unikke og ærlige historier om sårbarhed og krise

En rigtig mand fortæller 16 historier i foto, tekst og lyd om mænd, der forsøger at finde deres ben igen, efter at de har mødt problemer og vold af forskellig art.

Udstillingen er et unikt indblik i mændenes oplevelser, følelser og tanker. Den prisbelønnede dokumentarfotograf Andreas Haubjerg har fulgt mændene i flere måneder og fotograferet dem, mens de boede på Mandecentret. Udstillingen er mændenes egen fortælling og viser dem, mens de er allermest sårbare.

”Min egen forståelse for, hvad en mand er, har ændret sig. I løbet af arbejdet blev jeg ved med at sige til mig selv, hvad hvis nu jeg havde siddet over for en kvinde, hvad havde min forståelse så været? Det har fået mig til at tænke på, hvordan vi ser på mænd i dag,” siger fotograf Andreas Haubjerg.

Mænd i bunden af statistikker

Det vurderes, at 19.000 mænd årligt udsættes for partnervold, ligesom mænd er overrepræsenterede blandt hjemløse og dominerer selvmordsstatistikkerne. Samtidig går mænd 30 procent mindre til lægen og lever i gennemsnit kortere end kvinder.

Årsagen til den dårlige placering i statistikkerne kan være, at mænd mangler et socialt netværk, hvor der er plads til dybe samtaler og sårbarhed. Mange mænd kan samtidig ikke identificere sig med at være i krise. Så længe, der ikke tales højt og åbent om problemerne, risikerer mænd at krisen bliver dybere og at de ikke får den hjælp, de har brug for.

Mand på mange måder: Mere åben opfattelse af maskulinitet

Mandecentret og KVINFO har støttet udstillingen økonomisk for at give disse mænd mulighed for at fortælle deres egen historie og for at opfordre til endnu mere diskussion af maskulinitet og maskulinitetsopfattelser. Den gængse, snævre forestilling om ’en rigtig mand’ skal ikke begrænse eller giver problemer. Tværtimod bør der være plads til at være mand på mange måder.

”Vi har set frem til denne udstilling, for ikke nok med, at den viser mænds sårbarhed, så fortæller udstillingen noget endnu vigtigere, nemlig at uanset køn, har alle, som har været udsat for vold, ret til hjælp og opmærksomhed, og dette takker vi KVINFO for at støtte op om,” siger Christina Kirkegaard, forstander for Mandecentret København.

Åbent og modigt

Også KVINFOs direktør glæder sig over udstillingen:

”Som videnscenter om køn finder vi det utrolig vigtigt at sætte fokus på, hvordan mænd ofte falder dybt, når de falder. Det kunne gavne os alle og vores samfund, hvis man havde lov til at være mand på mange måder. Det bidrager disse mænd til at vise ved at fortælle åbent og modigt om deres sårbarhed,” siger Henriette Laursen, direktør for KVINFO.

Fotoudstillingen udstilles på Islands Brygge i samarbejde med Kulturhuset Islands Brygge og du kan opleve den fra den 19. november 2020 til den 19. januar 2021. Udstillingen er udendørs og frit tilgængelig for alle.

 

Mandecentret i medierne

Medierne har fået øjnene op for den seneste tids travlhed på Mandecentrets afdelinger. I udsendelserne fra TV-Avisen på DR1, kan du se eller gense forstander på Mandecentret København, Christina Kirkegard, fortælle om de mange akutte henvendelser Mandecentret får fra kriseramte og voldsudsatte mænd og deres børn, som er ekstra udsat i kraft af coronakrisen.

Du kan se alle udsendelserne her:

Årsberetning 2019

Det er med stolthed og glæde, at Mandecentret i dag kan offentliggøre årsberetningen for 2019. 2019 var et spændende år for Mandecentret, hvor udvikling og udvidelse var i højsædet. I årsberetningen er der fagligt indhold, der gør dig klogere på Mandecentret. Du bliver taget med helt ind til de personlige beretninger og flotte resultater Mandecentret opnåede i 2019.

God læselyst.

 

Mandecentrets coronaberedskab – alle ambulante samtaler vil foregå over telefonen

På grund af regeringens restriktioner i forbindelse med corona-smitten, vil alle Mandecentrets afdelinger i den kommende tid udføre planlagte ambulante samtaler over telefonen. Det vil sige, at alle der har en aftale om at komme til rådgivning, vil blive ringet op på det aftalte tidspunkt, i stedet for personligt fremmøde som ellers aftalt.

Vi frabeder al fysisk fremmøde af hensyn til beboerne og personalet.

Vi håber på forståelse og at alle passer godt på sig selv og hinanden.

Når mænd udsættes for vold i nære relationer – gratis seminar for fagpersoner

19.000 mænd udsættes årligt for fysisk vold, og psykisk vold rammer dobbelt så ofte

Mange mænd går alene med deres oplevelser og spørger ikke om hjælp. Som fagperson er det derfor afgørende, at du har viden om vold mod mænd og kan opdage mændenes krisetegn, når de udsættes for vold i hjemmet. Kun på den måde kan mændene og deres børn hjælpes til en fremtid uden vold.

Kom og hør Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), formand for Selskab for Mænds Sundhed Svend Aage Madsen og medarbejdere fra Mandecentret fortælle om vold mod mænd.

Seminaret er afslutning på et 3-årigt projekt for voldsudsatte mænd under den Nationale handlingsplan til bekæmpelse af vold i nære relationer 2014. I projektet har Mandecentret tilbudt ophold og rådgivning samt indsamlet viden om mænd udsat for vold i nære relationer.

PROGRAM

14.00 Velkomst
14.10 En voldsudsat mand fortæller
14.30 Nyeste viden om voldsudsatte mænd
15.00 Ligestillingsminister, Eva Kjer Hansen (V)
15.15 Når mænd isoleres fra deres børn
15.35 PAUSE
15.55 Sådan spotter du og taler om vold
16.25 Formand for Selskab for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen
16.50 Muligheder herfra

HVOR OG HVORNÅR

Onsdag d. 27. februar 2019 kl. 14.00-17.00 på Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K

TILMELDING

Tilmelding til seminaret er gratis og åbent for alle, dog er tilmelding påkrævet. Tilmelding kan ske til nhn@mandecentret.dk senest 11. februar. Venligst oplys navn, stilling samt arbejdssted eller organisation.

ÅRET DER GIK 2018: Flere pladser til kriseramte mænd og fokus på partnervold

En ny afdeling på Frederiksberg, et 10-års jubilæum i Aarhus, og snarlig afslutning på det 3-årige projekt om vold mod mænd i nære relationer, er blandt de store bølgetoppe i Mandecentrets tilbageblik på 2018.

For 12 år siden åbnede den første afdeling af Mandecentret på Christianshavn, og to år senere fulgte afdelingen i Aarhus. Sidstnævntes jubilæum blev markeret på flotteste vis den 2. november med reception, pølsevogn, liveoptræden af Mike Andersen og tale fra ligestillingsminister Eva Kjer Hansen, der satte yderligere fokus på Danmarks indsats for de kriseramte mænd.

I 2018 kunne afdelingerne i Esbjerg og Odense fejre henholdsvis deres første og anden fødselsdag, og det satser vi på bliver til mange flere. Ikke mindst fordi 2019 kommer til at byde på udvidelser af begges botilbud til 11 pladser i Esbjerg og 7 pladser i Odense.

I Aalborg bliver der også udvidet med seks pladser næste år. Sammen med åbningen af Mandecentrets afdeling på Frederiksberg i sommer, betyder det, at Mandecentret i løbet af 2019 kommer op på 53 værelser til kriseramte mænd på landsplan.

Det er et stykke fra nok, men med de 8 nye pladser på Frederiksberg og de kommende udvidelser rundt om i landet tager Mandecentret et stort skridt mod at kunne imødekomme et stigende behov for botilbud til mænd og deres børn.

Partnervold i fokus

En af de ting, der har fyldt mest i det forgange år, er vold i nære relationer. Med udgangen af 2018 afsluttes Mandecentrets 3-årige projekt ‘Mænd udsat for vold’, der blev påbegyndt efter udbud fra ligestillingsministeren i 2016.

At mænd også er udsat for partnervold, kommer stadigvæk bag på mange, men heldigvis er det et tabu, der er under pres. Det har vi i år set dels i et stadigt stigende antal henvendelser fra mænd, som identificerer sig som voldsramte. Dels i de mange deltagere i vores aktørseminarer i Odense og Aalborg, hvor vi har delt erfaringer og resultater fra projektet, samt en stigende interesse fra medierne.

I løbet af projektet har Mandecentret indskrevet 56 voldsudsatte mænd. 79 % har oplyst, at de har været udsat for fysisk vold, mens 100 % har været udsat for psykisk vold. I 88 % af tilfældene har udøveren været en kvindelig partner.

Et eksempel herpå har man i efteråret blandt andet kunnet høre i Mandecentrets foredrag på udvalgte biblioteker, hvor en voldsudsat mand har fortalt sin historie. Noget, der hver gang har gjort stort indtryk på tilhørerne.

Som sagt afrundes projektet nu, men arbejdet med at hjælpe mænd udsat for partnervold fortsætter både i Mandecentret og den nationale enhed Lev Uden Vold (LUV), som Mandecentret har etableret sammen med Mødrehjælpen, Danner, Dialog Mod Vold og Landsorganisation af Kvindekrisecentre. Her vil fokus i 2019 blandt være på kriminaliseringen af psykisk vold – et lovarbejde LUV har leveret input til – samt yderligere vidensarbejde på voldsområdet.

Ministerbesøg og Indefra

I 2018 fik Mandecentret Esbjerg fornemt besøg af ligestillingsminister Eva Kjer Hansen og Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Karina Adsbøl. Her gjorde mændenes fortællinger stort indtryk, som det også var tilfældet for Anders Agger, der besøgte afdelingen i Esbjerg med sit TV-hold i slutningen af 2017 for at optage et afsnit af serien ‘Indefra med Anders Agger’.

Programmet blev sendt på DR2 den 5. november i år, og som det ofte er med positiv dækning i landsdækkende medier, gav det en del henvendelser fra mænd, der ønskede Mandecentrets hjælp.

I det hele taget har der i 2018 været et stigende antal mænd igennem det ambulante tilbud, og i 2019 er det ambitionen at kunne tilbyde endnu flere mænd over hele landet ambulant sparring og rådgivning i forbindelse med skilsmisse og parbrud eller vold i nære relationer.

Med ønsket om et godt og lykkebringende nytår!

Indefra Mandecentret Esbjerg: “Det var rørende”

Fire mænds åbenhed rørte Anders Agger, da han besøgte Mandecentret i Esbjerg. Mandag den 5. november kan du se resultatet i ‘Indefra Mandecentret Esbjerg’.

Siden 2006 har Mandecentret hjulpet mænd i krise, men krisecentre for mænd var nyt for Anders Agger, da han gik i gang med at lave programmet ‘Indefra Mandecentret Esbjerg’, der sendes mandag den 5. november kl. 21.30 på DR2.

Se ‘Indefra Mandecentret Esbjerg’ på dr.dk/tv.

“Jeg kendte krisecentre for kvinder, fordi de af gode grunde har fyldt noget i medielandskabet med stærke, tankevækkende historier. Men det var nyt for mig, at mænd også har et sted at gå hen, når det ramler på den måde.”

I denne sæson af Indefra besøger Agger blandt andet Indre Missions Ungdom, Nationalbanken, et fixerum og en svinebonde. Men hvad fik ham til at udvælge Mandecentret Esbjerg?

“Det er et interessant lukket rum, som rummer historier, der måske er en fin afspejling af, at den moderne mand også kæmper med sine ting i 2018. Og så valgte vi Esbjerg bevidst for at komme væk fra de største byer herhjemme.”

Åbenheden var rørende

I ‘Indefra Mandecentret Esbjerg’ møder Anders Agger fire mænd. Deres kriser spænder over parbrud og efterfølgende hjemløshed blandt andet på grund af ludomani, vold i parforholdet, og i Mads Dahl Jensens (billedet) tilfælde PTSD og angst efter et overfald på gaden. Et forløb, der i sidste ende førte til et brud med moren til hans to piger.

Selvom Anders Agger ikke kendte til Mandecentret eller de andre krisecentre for mænd, så var det et fordomsfrit møde med mændene.

“Jeg havde ingen fordomme, og jeg kunne ikke forvente noget. Det kan man dårligt, når mænd er midt i et lavpunkt. Men det overraskede at få flere nuancer på parforholdet. At manden ind imellem er den svageste part. Både mentalt og fysisk,” siger han og kalder mændene modige.

“Vi mødte interessante, modige mænd, der lukkede os ind. Den åbenhed, som vores fire medvirkende mænd udviste os – det var ret rørende.”

Se ‘Indefra Mandecentret Esbjerg’ på dr.dk/tv.

Når mænd rammes af partnervold – gratis seminar i Aalborg

Når mænd rammes af partnervold går det ofte under radaren. Mandecentret Aalborg inviterer til gratis seminar, der kan skabe større forståelse for partnervoldsramte mænd.

Tanken om, at mænd rammes af partnervold, er fremmed for både fagpersoner og mændene selv. På trods af at 19.000 mænd rammes af fysisk partnervold om året. Derfor inviterer Mandecentret Aalborg til gratis seminar den 10. oktober.

Hver tredje partnervoldsramte dansker er en mand. Alligevel møder fagfolk ganske få i deres arbejde. Mændene fortæller selv, at det er vanskeligt at opsøge hjælp. De kan opleve, at de ikke bliver taget alvorligt i systemet, og mange har desuden svært ved at skulle se sig selv som ramt af partnervold.

Fokus på at mænd rammes af partnervold

Selvom der på det seneste er kommet større fokus på, at mænd også er udsat for fysisk og psykisk partnervold, er det stadig vigtigt at belyse og debattere problemstillinger omkring disse mænd. Målet er, at fagpersoner skal blive bedre til at spotte samt hjælpe mændene, og sammen skabe en større forståelse for partnervoldsramte mænd i samfundet.

På seminaret vil man blandt andet høre voldsramte mænds egne erfaringer samt Erin Pizzey, der i 1971 startede verdens første krisecenter for voldsramte kvinder i England.

Alle er velkomne til seminaret, men det henvender sig primært til fagpersoner og ansatte i offentlige myndigheder og forvaltninger, forsknings- og videnspersonale, samt øvrige organisationer og branchefolk, som i deres daglige arbejde kan støde på voldsramte mænd.

HVOR OG HVORNÅR:
Onsdag den 10. oktober. AaB Konference, Harald Jensens Vej 9, 9000 Aalborg.

TILMELDING:
Tilmelding er gratis og skal ske til aalborg@mandecentret.dk senest den 4. oktober.

PROGRAM:
– 09.00 Ankomst med kaffe og morgenbrød
– 09.30 Velkomst v. René Vinding Christensen, Mandecentret Aalborg
– 09.40 Projektpræsentation v. Ligestillingsministeriet
– 10.00 At være partnervoldsramt – erfaringer fortalt af mændene selv
– 10.30 Mandecentrets projekt ‘Mænd udsat for vold’ v. projektkoordinator Marie Winther
– 11.15 Specialkonsulent Gráinne Stevenson, Socialstyrelsen
– 12.00 PAUSE med en let frokost, networking og snak
– 13.00 Erin Pizzey, Honest-Ribbon, England
– 13.30 Psykolog Maria Jensen, Dialog Mod Vold
– 14.00 Ekspertpanel (Nordjyllands Politi, Mandecentret, Ligestillingsministeriet, Mødrehjælpen, Aalborg Universitetshospital (Psykiatrien), Dialog Mod Vold)
– 15.30 Farvel og tak for denne gang

(Der tages forbehold for ændringer)

Første danske tal for psykisk partnervold

Psykisk partnervold rammer dobbelt så ofte som fysisk, viser ny rapport, der for første gang forsøger at belyse omfanget af psykisk partnervold i Danmark. Undersøgelsen er dog ikke dækkende, og lægger op til grundigere studier af den psykiske vold.

Psykisk partnervold er den mest udbredte form for vold i nære relationer, og rammer dobbelt så ofte som fysisk vold. Det viser en ny rapport, der for første gang har undersøgt psykisk partnervold i en dansk kontekst.

Ifølge rapporten har 2,5 procent af den danske befolkning mellem 16-64 år været udsat for psykisk partnervold inden for et år. Til sammenligning har lidt over 1 procent af befolkningen været udsat for fysisk partnervold. Det skriver den nationale enhed mod vold i nære relationer, Lev Uden Vold (LUV), i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen er udført af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, og er bestilt af Lev Uden Vold. Find hele rapporten om psykisk partnervold her.

Vigtigt med fokus på psykisk partnervold

Tidligere undersøgelser har peget på, at psykisk vold ofte optræder som en forløber for fysisk og seksuel vold. Desuden kan konsekvenserne af psykisk vold være lige så alvorlige, som hvis man er udsat for fysisk vold. Derfor er det vigtigt med fokus på den psykiske vold.

“Viden om psykisk partnervold er afgørende for at kunne bekæmpe volden. Med denne undersøgelse tager vi et første skridt i forhold til at sætte tal på volden og få synliggjort den psykiske vold og få sat fokus på denne voldsform,” siger Lotte Grostøl, sekretariatsleder i LUV.

“Men der er fortsat behov for at blive klogere på volden – dens dynamikker, hvordan den udvikler sig, de kønsmæssige forskelle m.m. – for at kunne forebygge og stoppe volden.”

Der mangler viden

Det er direktør for Mandecentret, Morten Kjær Egebjerg, enig i. Han glæder sig over, at der med rapporten endelig er kommet danske tal på bordet.

“Men der mangler stadig viden om den psykiske partnervold,” siger han og peger på, at der er en lang række former for psykisk partnervold, der ikke indfanges af undersøgelsen.

“Tallene i undersøgelsen vil svare til, at knap 50.000 mænd årligt er udsat for psykisk partnervold sammenlignet med de seneste tal for fysisk vold. Men det inkluderer for eksempel ikke falske påstande om overgreb mod parrets børn eller trusler om eller aktiv afbrydelse af børns relation med den ene forælder. Det er voldsformer, både kvinder og mænd oplever, men som ser ud til at ramme mænd oftest,” siger han.

Undersøgelsen giver med andre ord ikke mulighed for at vurdere den samlede psykiske voldsudsathed for danskerne. Mandecentret mener derfor som forfatterne til rapporten, at det er afgørende at opnå yderligere systematisk viden om psykisk vold i nære relationer.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er bestilt af Lev Uden Vold. Undersøgelsen er baseret på VIVEs SHILD-data, der blev indsamlet blandt 20.000 tilfældigt udvalgte voksne danskere i 16-64 års-alderen i 2012 og 2016. Som en del af undersøgelsen er der en række spørgsmål om vold.

Psykisk partnervold er i undersøgelsen målt ved, om man i løbet af det sidste år dels har været udsat for voldstrusler fra en nuværende eller tidligere partner. Dels om man er blevet udsat for nedværdigelser, ydmygelser, latterliggørelse eller konstant kritik af denne.

Undersøgelsen viser, at tre gange så mange kvinder som mænd har været udsat for psykisk vold fra en nuværende eller tidligere partner inden for et år (knap 4 ud af 100 kvinder og godt 1 ud af 100 mænd).

Kvinder bliver hyppigere udsat for vold af en tidligere partner, mens mænd hyppigere oplever volden i en nuværende parrelation.

Om Lev Uden Vold

Lev Uden Vold er en national enhed, der arbejder for at sikre mere og bedre hjælp, når det gælder vold i nære relationer. Det skal ske ved konkrete tilbud til voldsudsatte og voldsudøvere, mere viden på området, og ved at skabe en øget opmærksomhed og debat i samfundet om vold i nære relationer. Målet er færre voldsudsatte i fremtiden.

Lev Uden Vold er etableret af Mandecentret, Mødrehjælpen, Danner, LOKK og Dialog Mod Vold. Læs mere her.

Undgå at sommerferien ender med skilsmisse

Hvert år vender mange danskere hjem fra ferie med mere end souvenirs. Den frie tid har givet plads til konflikter, og resultatet er et brud. Men du kan undgå, at sommerferien ender med skilsmisse.

I en travl hverdag kan det være svært at finde tid til at løse konflikter i et parforhold. Mange synes måske også, at de lever bedst, så længe de lever stille sammen. Men nu er landet stort set lukket ned, og når kufferterne er pakket, er der tid. Og for nogle kan det betyde, at sommerferien ender med skilsmisse.

“Ferie giver anledning til en masse tid sammen. Det er skønt for familier og parforhold, som har det godt. Men dér, hvor parforholdet knager og er under pres, er det en ekstra udfordring,” siger chefkonsulent ved Mandecentret, Jan Lindell.

Tag fat før ferien

Det kan være svært at undgå for alle par, at konflikter blusser op på en ferie. Men en måde at komme dem i forkøbet på er at få talt om tingene inden afrejse, siger forfatter, psykolog og parterapeut ved Center for Familieudvikling, Frej Prahl.

“Hvis der ligger noget, man ikke kan slippe, vil det give en giftig stemning, hvis det undertrykkes for den gode stemnings skyld. Så bør man snakke om det inden ferien og prøve at få det løst der. Alternativt kan man reservere noget tid til det på altanen, når ungerne er lagt i seng.”

Pas på børnene

Netop når der er børn inde i billedet, er det vigtigt at være opmærksom. Ifølge Jan Lindell er det vigtigt, at børn uanset alder så vidt mulig afskærmes for problemerne mellem deres forældre.

“Vær klar over, at de lige fra ganske små opfanger stemninger og signaler såsom himmelvendte øjne, opgivende suk, og rygge, der vredt bliver vendt til. For ikke at tale om hårde ord og direkte skænderier. Hvis det trækker op til konflikt, og I ikke kan styre den slags udladninger, så prøv at dele jer og børnene op og vær forskellige steder noget af dagen,” siger han.

Ellers foreslår han som Frej Prahl at udnytte aftenerne til at vende de vanskelige emner. Så længe det kan holdes konstruktivt.

“Alternativt kan I bruge aftenen til at slappe af og gøre noget udramatisk sammen. Tal for eksempel om børnenes oplevelser i dagens løb. Genopfrisk gode minder. Kom i tanker om, hvad I egentlig holder af hos hinanden, og sæt ord på det. Nyd det sammen – og nyd ferien!”

5 gode råd til at undgå, at sommerferien ender med skilsmisse

– Hav klare aftaler: Snakker vi, eller snakker vi ikke om vores problemer på ferien.

– Vælger I at have samtaler om konflikter, så husk altid på din partners positive intentioner under det, som går dig på.

– Sørg for at have nogle gode dage på ferien som et fundament for de vanskeligere samtaler.

– Lægger du mærke til noget, som adskiller sig fra jeres vanlige konfliktmønstre på ferien, så sig det højt: “Jeg sætter virkelig pris på dit eller dat.” Boost det positive.

– Giv plads til at være alene. På ferien skal der både være plads til alenetid (f.eks. en daglig løbe-/gåtur alene) og til at være sammen som familie.

(Kilde: Frej Prahl, Center for Familieudvikling)

Ministerbesøg hos Mandecentret Esbjerg

Ligestillingsminister Eva Kjær Hansen besøgte Mandecentret Esbjerg mandag den 10. juni sammen med ligestillingsordfører for Dansk Folkeparti, Karina Adsbøl. Ministeren vil nu have større fokus på de forskellige tilbud til de voldsudsatte danskere.

To mænds fortællinger gjorde indtryk, da ligestillingsminister Eva Kjær Hansen besøgte Mandecentret Esbjerg i mandags. Sammen med ligestillingsordfører for Dansk Folkeparti, Karina Adsbøl, hørte hun efter en rundvisning på centret Kristian og Søren fortælle deres historier om fysisk og psykisk vold.

Kristian er ambulant bruger af Mandecentret. Han har været udsat for chikane og psykisk vold fra sin ekskone, og har mistet samværet med sine to børn på grund af gentagne falske anklager og anmeldelser for vold mod børnene. Han har ikke set sine børn siden november 2017.

“Det er frustrerende, at statsforvaltningen har vedtaget, at jeg ikke skal have samvær på baggrund af falske anklager. Her har Mandecentret hjulpet med, hvordan jeg skal forholde mig til lovgivningen. De har været bisidder i statsforvaltningen. Og så har de givet overskud til at få hverdagen til at fungere,” fortalte han gæsterne.

Samfund skal også fokusere på mænds behov

Ifølge Kristian er det vigtigt, at der er hurtig hjælp at få, når krisen rammer. Både til manden og til familien. Jo før manden får hjælp, , jo større chance er der for at undgå, at problemerne bliver for store.

“Det kræver, at tilbudene til mænd bliver mere synlige, og at samfundet får større fokus på, at at mænd også er sårbare og har behov for hjælp ved skilsmisse og parbrud,” fortalte han og tilføjede et ønske om, at kommunerne var bedre til at hjælpe med, hvordan man bedst muligt takler en skilsmisse med børnenes trivsel i fokus.

Mænd skal erkende behov for hjælp

At mænd kan være sårbare er ikke kun noget, samfundet skal blive mere opmærksomme på. Det skal mændene også. Søren fortalte, at han havde svært ved at acceptere, at han som mand var udsat og havde brug for hjælp til at komme ovenpå igen efter at have levet i to turbulente forhold præget af psykisk og fysisk vold.

Det endte med en depression og en hverdag, der ikke hang sammen. Til sidst mistede han sit arbejde og boede et halvt år i sin bil, inden han fandt energien til at søge hjælp og flyttede ind på Mandecentret.

“Her har jeg turdet åbne op, fordi jeg føler mig mødt og hørt. Jeg har langt større overblik over min situation i dag og er startet i et praktikforløb som elektriker.”

Ministeren: Der mangler ligestilling

Undervejs spurgte Eva Kjær Hansen og Karina Adsbøl ind til mændenes historier og Mandecentrets arbejde, ligesom der blev tid til at diskutere ønsker for fremtiden, og hvordan der kan skabes større fokus på mændenes situation.

“Mændenes historier har givet mig stof til eftertanke. Som minister vil jeg have større fokus på de forskellige tilbud og se på, hvordan man kan effektivisere de forskellige indsatser,” sagde hun og gav over for TV SYD udtryk for, at der helt principielt mangler ligestilling på området.

Se TV SYDs indslag fra besøget og interview med ligestillingsminister Eva Kjær Hansen (starter efter 01:38 minutter)

19.000 mænd udsat for fysisk partnervold i 2017

I 2017 var 19.000 mænd udsat for fysisk partnervold i Danmark. I 2005 var tallet 7000. Det viser en ny national undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Siden 2005 er antallet af voldsudsatte mænd i Danmark næsten tredoblet. Det viser den seneste undersøgelse af partnervold og seksuelle krænkelser fra Statens Institut for Folkesundhed, der er blevet offentliggjort i dag. I 2005 var tallet 7000, mens der i 2017 var ca. 19.000 mænd udsat for fysisk partnervold.

I samme periode har antallet af voldsudsatte kvinder været nogenlunde konstant ifølge en pressemeddelelse fra ligestillingsminister, Eva Kjer Hansen. I 2017 var ca. 38.000 kvinder udsat for fysisk partnervold. Samtidig er det stadig kvinderne, der er udsat for de groveste former for fysisk vold. I al overvejende grad fra mandlige partnere.

Blandt de 19.000 mænd udsat for fysisk partnervold var udøveren i 11 procent af tilfældene en mand. I 94 procent af tilfældene var det en kvinde.

Vold er aldrig acceptabelt

Ligestillingsministeren ærgrer sig i pressemeddelelsen over, at det ikke er lykkedes at knække voldskurven.

“Vold er aldrig acceptabelt – og da slet ikke i hjemmet. Her skal man kunne være tryg sammen med den, man elsker og måske har børn med. Vold i parforhold er stadig alt for udbredt i Danmark,” siger Eva Kjer Hansen.

Hun arbejder lige nu på en ny handlingsplan for vold, der skal afløse den nuværende fra 2014. Det er under den, Mandecentret driver et specialiseret tilbud til voldsramte mænd.

Faglig projektleder i projektet ‘Mænd udsat for vold’, Jørgen Juul Jensen, er glad for, at undersøgelsen på ny sætter tal på en tidligere overset gruppe danskere. Men han mener også, at stigningen i hvert fald delvist kan skyldes et tabu, der bliver mindre og mindre.

Større fokus – højere tal

“Tallene er måske ikke nødvendigvis udtryk for en pludselig stigning i antallet af udøvere af vold mod mænd. Det handler nok lige så meget om et øget fokus på, at mænd også kan være voldsudsatte i deres parforhold. Så tallet kan måske forventes at stige meget mere,” siger Jørgen Juul Jensen.

“Tabuet er mindre, og hos Mandecentret oplever vi i disse år, at flere mænd ringer ind til os for at tale om vold i deres parforhold. Tidligere har det været noget, der typisk dukkede op senere i et forløb omkring for eksempel en skilsmisse.”

Du kan læse hele rapporten ‘Vold og seksuelle krænkelser’ her (download med “højreklik + gem som”).

Udvalgte tal fra undersøgelsen

– Blandt kvinder angiver 1,6 % at have været udsat for fysisk partnervold inden for det seneste år. Det skønnes, at svare til ca. 38.000 kvinder på landsplan. Dette antal har siden 2005 været stort set konstant.

– Blandt mænd angiver 0,8 % at have været udsat for fysisk partnervold inden for det seneste år. Det skønnes, at svare til ca. 19.000 mænd på landsplan. Dette antal har siden 2005 været stigende.

– Blandt de 16-24-årige angiver 3,2 % af kvinder og 1,6 % af mænd at have været udsat for fysisk partnervold det seneste år. Dette svarer skønsmæssigt til 10.500 kvinder og 5.500 mænd.

– Blandt kvinder udsat for fysisk partnervold har 97 % været udsat for vold fra en mand og 9 % fra en kvinde.

– Blandt mænd udsat for fysisk partnervold har 11 % været udsat for vold fra en mand og 94 % fra en kvinde.

– Blandt kvinder angiver 0,3 % at have oplevet at blive forsøgt kvalt eller angrebet med våben. Blandt mænd er tallet mindre end 0,1 %.

Mandecentret åbner nyt botilbud på Frederiksberg

Den 11. juni åbner Mandecentret et nyt botilbud på Frederiksberg. Afdelingen har hjemme på Diakonissen og har plads til 8 mænd og deres børn. Det bringer antallet af pladser i hovedstadsområdet op på 18.

Hvert år bliver mænd funktionelt hjemløse som følge af skilsmisse eller parbrud. En del af disse er omkring Mandecentrets botilbud, og nu kan endnu flere mænd få hjælp i hovedstadsområdet med åbningen af det nye botilbud på Frederiksberg.

“Med åbningen af vores afdeling på Diakonissen opfylder vi et ønske, vi har haft meget længe. Vi ser frem til at kunne hjælpe endnu flere mænd i krise. Både med rådgivning, et midlertidigt sted at bo og sociale aktiviteter,” siger forstander for Mandecentret København, Christina Kirkegaard.

40 pladser på landsplan

Mandecentret tilbyder midlertidig bolig og gratis rådgivning til mænd. Mændene kan stå i en skilsmisse eller et parbrud eller være udsat for vold i familien. Hvert år hjælper Mandecentrets afdelinger mere end 1500 mænd med både det praktiske og det personlige.

Det kan f.eks. være rådgivning omkring samvær med børn, juridisk rådgivning, gruppeforløb med andre mænd – og for nogle altså også en midlertidig bolig på de nu 40 pladser fordelt på afdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, København og Frederiksberg.

“Hvert år må vi desværre afvise en del mænd, der akut mangler et sted at bo, fordi vi ikke har pladser nok. Behovet er der, og vi så selvfølgelig gerne, at Mandecentret havde et tilbud til kriseramte mænd i hver kommune. Med det nye botilbud på Frederiksberg tager vi endnu et skridt i opfyldelsen af den drøm,” siger Morten Kjær Egebjerg, direktør for Mandecentret.

Læs mere om Mandecentrets rådgivning og kontakt os på 70 11 62 63 eller info@mandecentret.dk, hvis du eller en, du kender, har brug for praktisk rådgivning og personlig sparring.

Kom videre i livet – Gratis mandegruppe i København

Mandecentret starter en ny mandegruppe i København til dig, der står midt i et parbrud eller har svært ved at komme videre efter en skilsmisse. Det er gratis at deltage.

Det er aldrig rart at stå alene. Slet ikke når man står midt i en personlig krise. Måske er det opbakning, der mangler. Måske er det gode råd. Måske er det bare at opleve, at man ikke er den eneste. Det hele – og mere til – kan du få i Mandecentrets nye mandegruppe i København.

Under overskriften ‘Kom videre i livet’ vil gruppen mødes seks tirsdage hen over foråret 2018 med start den 22. maj. Under ledelse af en kyndig gruppeleder, der til daglig arbejder med mænd i krise, behandler møderne forskellige temaer, som for eksempel hvordan du:

– finder fokus og får overblik i din livssituation,

– deler vigtige oplevelser med andre ligestillede,

– bliver bedre til de svære samtaler,

– får styrket dine ressourcer og find mere livskraft,

– får sat ord på dine oplevelser, tanker, følelser og handlinger,

– får inspiration fra andre mænd til at komme videre.

En mandegruppe for seks

Der er seks pladser i gruppen til mænd, der ønsker at styrke evnen til at tackle den svære situation og blive bedre til at tage skridt i den ønskede retning. Det er et gratis tilbud til dem, der:

– Kæmper for at forhindre en skilsmisse.

– Står midt i en svær skilsmisse.

– Har svært ved at komme videre efter en skilsmisse.

Gruppen starter tirsdag den 22. maj kl. 17-19.30 på Mandecentret København.

Tilmelding sker ved at maile til visiterende koordinator Liselotte Lyager på lls@mandecentret.dk.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 70 25 90 06.

Læs om Mandecentrets øvrige tilbud i forbindelse med parbrud/skilsmisse her.

Lev Uden Vold lancerer netværksgrupper for voldsudsatte

Det er svært nok at bryde ud af et voldeligt forhold. Men det kan være lige så hårdt at fastholde det nye liv og bryde med gamle mønstre. Derfor tilbyder Lev Uden Vold nu netværksgrupper for voldsudsatte kvinder og mænd.

I denne måned lancerer Lev Uden Vold gratis sociale netværksgrupper for voldsudsatte mænd, kvinder og børn.

Her kan tidligere voldsudsatte kvinder og mænd blive del af en gruppe med andre, der har været udsat for vold i en nær relation. Grupperne ledes af en psykolog, som sammen med de øvrige deltagere giver støtte til at komme godt videre i et liv uden vold.

I første omgang startes der grupper i København og Syddanmark. Det er håbet, at der med tiden kan startes grupper andre steder i landet.

Kønsopdelte netværksgrupper for voldsudsatte

De sociale netværksgrupper skal være med til at styrke voldsudsatte efter et ophold på krisecenter eller efter et ambulant behandlingstilbud.

Grupperne skal hjælpe den enkelte med at bearbejde voldsoplevelsen og give støtte til at komme videre i livet uden vold. Gennem forløbet er det målet, at man får skabt et overblik over sin egen situation og de muligheder, man har.

Lev Uden Volds netværksgrupper for voldsudsatte består af 5-6 deltagere af samme køn. Grupperne mødes 10 gange hen over 20 uger, og hvert møde varer 3 timer med pause.

Der oprettes løbende grupper – kontakt Lev Uden Vold for flere informationer på 31 51 44 41 eller kontakt@levudenvold.dk.

Læs mere om netværksgrupperne her.

Lev Uden Vold

Lev Uden Vold tilbyder juridisk rådgivning og driver en national hotline, der rådgiver mænd og kvinder, der har været udsat for vold eller selv er voldelige. Ring på 70 20 30 82.

Både voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og fagfolk kan henvende sig til Lev Uden Vold for hjælp og rådgivning i forbindelse med vold i nære relationer.

Lev Uden Vold er etableret af Mødrehjælpen, Danner, Landorganisation af Kvindekrisencentre, Dialog Mod Vold og Mandecentret.

Mandecentrets tilbud til voldsudsatte mænd

Mandecentret og fonden Fundamentet driver efter udbud i Ligestillingsministeriet et specialiseret tilbud til mænd udsat for fysisk eller psykisk vold fra deres partner, ekspartner eller andre familiemedlemmer.

Er du mand og udsat for vold i nære relationer, kan du få hjælp og rådgivning hos Mandecentret. Læs mere her eller ring på 70 11 62 63.

Kan voldsudsatte integrationsborgere flytte?

Voldsudsatte integrationsborgere kan have svært ved at skifte kommune efter et ophold på krisecenter. Men sådan bør det ikke være ifølge Lev Uden Vold.

Ofte kan voldsudsatte integrationsborgere ikke vende tilbage til sin hjemkommune efter et ophold på krisecenter. Men ifølge Lev Uden Vold kan det være særligt problematisk for denne gruppe at etablere sig i en anden kommune.

Der er ikke noget i integrationsloven, der forhindrer, at integrationsborgere kan flytte fra den kommune, som Udlændingestyrelsen har henvist dem til. Men hvis den nye kommune ikke ønsker at overtage integrationsindsatsen, kan det få konsekvenser for borgerens adgang til tilbud om fx sprogskole, bolig, udbetaling af ydelser samt opnåelsen af permanent opholdstilladelse.

En kommune kan altid vælge at overtage ansvaret, men i praksis kan det være vanskeligt at få kommunerne til det. Og som regel ender anmodningerne med et afslag.

Integrationsborgere bør få medhold

Det er catch 22 for voldsudsatte med en integrationskontrakt med hjemkommunen. De kan ikke flytte hjem på grund af frygten for nye trusler, overgreb eller forfølgelse fra voldsudøveren eller dennes familie og netværk. Og de kan ikke flytte til en anden kommune uden at risikere, det får konsekvenser for deres ophold i landet.

Men det bør ikke være sådan, skriver Lev Uden Vold i et notat. I en såkaldt principafgørelse har Ankestyrelsen nemlig bestemt med henvisning til integrationslovens § 18, stk. 2, at en kommune var forpligtet til at overtage integrationsansvaret for en kvinde og hendes børn på grund af vold og chikane.

Det vil altid være en konkret vurdering fra sag til sag. Men Lev Uden Vold mener på baggrund af afgørelsen, at voldsudsatte integrationsborgere må kunne kræve, at en ny kommune overtager integrationsansvaret med henvisning til § 18, stk. 2.

Du kan læse hele notatet ved at klikke her samt se den principafgørelse, der refereres til, her.

Lev Uden Vold

Lev Uden Vold tilbyder juridisk rådgivning og driver en national hotline, der rådgiver mænd og kvinder, der har været udsat for vold eller selv er voldelige. Ring på 70 20 30 82.

Både voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og fagfolk kan henvende sig til Lev Uden Vold for hjælp og rådgivning i forbindelse med vold i nære relationer.

Lev Uden Vold er etableret af Mødrehjælpen, Danner, Landorganisation af Kvindekrisencentre, Dialog Mod Vold og Mandecentret.

Mandecentrets tilbud til voldsudsatte mænd

Mandecentret og fonden Fundamentet driver efter udbud i Ligestillingsministeriet et specialiseret tilbud til mænd udsat for fysisk eller psykisk vold fra deres partner, ekspartner eller andre familiemedlemmer.

Er du mand og udsat for vold i nære relationer, kan du få hjælp og rådgivning hos Mandecentret. Læs mere her eller ring på 70 11 62 63.

Digital overvågning flytter med ind på krisecentre

Digital overvågning og afpresning fra en tidligere eller nuværende partner er hverdag på både kvinde- og mandekrisecentre landet over. Det viser en rundspørge foretaget af DR Nyheder.

To ud af tre krisecentre i Danmark modtager ofte borgere, der bliver udsat for digital overvågning og digitale krænkelser af partnere eller ekspartnere. Det viser en rundspørge, DR Nyheder har blandt 52 af landets krisecentre.

Rundspørgen blev sendt til 42 krisecentre for kvinder, syv krisecentre for mænd og to krisecentre for begge køn. 42 centre deltog, og de oplever alle at tage imod borgere, der udsættes for digitale krænkelser.

René Vinding Christensen, forstander på Mandecentret Aalborg, fortæller til DR Nyheder, at mænd typisk er udsat for at blive overvåget og kontrolleret på deres smartphones og sociale medier.

Digital overvågning forhindrer hjælp

En ting er, at mandens partner kigger med i telefonen og på de sociale medier. Men det allerværste er, at digital overvågning kan betyde, at mændene ikke søger hjælp hos fx Mandecentret.

– Vi får langtfra fat i alle de mænd, der har brug for hjælp. Der er rigtig mange, der ikke kan eller tør henvende sig til os. Vi oplever jævnligt mænd, der forsøger at ringe, når de kan låne en ven eller venindes telefon en gang imellem. Men der har vi ikke mulighed for at vende tilbage og byde ind med andre muligheder, siger René Vinding Christensen til DR Nyheder.

På Mandecentret i Aalborg rådgiver de mændene til at ændre password, få oprettet en ny mailkonto, kontakte banker og andre, hvor der er NemID-adgang. Derudover vurderer de også, om det er så groft, at politi og myndigheder skal involveres. Men teknologi er ikke krisecentrenes spidskompetence.

Hos Landsorganisation af Kvindekrisecentre opfordrer de derfor til, at der fra politisk side bliver fundet penge til at oprette en hotline, som både centre, øvrige fagpersoner og andre, der har brug for teknisk hjælp, kan ringe til i både dag- og aftentimer. Bemandet af it-specialister. Et ønske, som Mandecentret bakker op om.

Mandecentret ruller mandegrupper ud over hele landet

I løbet af 2018 vil alle Mandecentrets afdelinger tilbyde mandegrupper under overskriften ‘8 mænd – 8 uger’. Under det gratis gruppeforløb får du både hjælp til at håndtere din krise og styrket dine evner til at skabe relationer.

‘8 mænd – 8 uger’ er gratis mandegrupper til dig, der kæmper for at forhindre en skilsmisse, står midt i en skilsmisse eller et parbrud, eller føler, at du er gået i stå efter dit parbrud.

I grupperne deltager mange forskellige mænd. Men fælles er det, at man kommer til at møde andre, hvis situation har en del fællestræk med ens egen, og som har ønsket om at få snakket højt om ens udfordringer.

Mandegrupper giver større tilfredshed

Det er vores erfaring, at grupperne kan hjælpe med både at skabe nye relationer, forbedre din kommunikation og hjælpe dig til at få styr på følelsesmæssige udfordringer.

Det kan give en følelse af lettelse at møde andre mænd, der står i en situation, som ligner ens egen. Derudover skaber social støtte fra gruppen et godt grundlag for at komme videre i livet.

Deltagerne oplever over tid en gradvis stigning i tilfredshed med livet, og samtidig træffer de flere beslutninger ud fra, hvordan de selv gerne vil leve deres liv.

Som titlen antyder, løber en mandegruppe over otte gange. Her vil du få mulighed for at:
– finde fokus og skabe overblik
– skabe gode relationer
– blive bedre til at tackle svære samtaler
– dele vigtige oplevelser, tanker, følelser og handlinger med ligestillede
– få inspiration fra andre mænd til at komme videre

Læs mere om ‘8 mænd – 8 uger’ her.

‘8 mænd – 8 uger’ rulles ud over alle Mandecentrets afdelinger i løbet af 2018.

Seminar om mænd udsat for vold var en succes

Den 15. marts havde Mandecenter Fyn inviteret til seminar om mænd udsat for vold i nære relationer. Oplæg og en paneldebat bidrog til at nuancere billedet af den vold, der aldrig bør finde sted.

Voldsudsatte mænd får stadigt mere opmærksomhed. Det vidnede den store deltagelse ved Mandecenter Fyns seminar om mænd udsat for vold i nære relationer torsdag den 15. marts også om.

Rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Brian Dybro, bød velkommen og understregede vigtigheden af de indsatser, der gøres på området. Både overfor voldsudsatte mænd, kvinder og ikke mindst børn.

Herefter fortalte Jane Lykkegaard Duncker fra Ligestillingsministeriets voldsteam om indsatsen mod vold i de nære relationer, inden Ask Elklit fra Syddansk Universitet satte volden og forskningen inden for området i perspektiv. Det skete blandt andet med udgangspunkt i hans og Sarah Bøgelund Dokkedahls undersøgelse af indbyrdes vold.

Sammen er indsatsen stærkest

Den afsluttende paneldebat med Dialog mod Vold, Krisecenter Odense, Mødrehjælpen Odense, Mandecentret Fyn, samt Jørgen Juul Jensen, projektleder for Mandecentret Danmarks voldsprojekt, satte fokus på samarbejde mellem de lokale aktører. Noget forstander for Mandecentret Fyn, Michael Hammer, håber kan blive en realitet.

“Jeg oplevede et ønske om, at vi blive bedre til sammen at se hele familiens udfordringer omkring voldsdynamikken. Der er behov for, at vi blive mere konkrete og også mere handlingsrettede, så de fine hensigter og intentioner ikke bare forbliver ord. Vi skal formå at sætte handling på dette, og det ser jeg som forstander på Mandecentret Fyn frem til,” siger han.

Hammer sender også en tak til paneldeltagere og oplægsholdere for at bidrage positivt til et nuanceret billede af den ulykkelige vold, der desværre er til stede i alt for mange pressede familier.

“Vi er meget taknemmelige for den interesse og opbakning, der var for seminaret om voldsramte mænd. Det hele gik op i en højere enhed med godt fremmøde, gode oplæg og en god debat, hyggelig stemning blandt folk og fokus på sagen: At mænd også udsættes for vold, ikke mindst psykisk, og at alle voldsramte borgere i Danmark skal tilbydes hjælp – uanset om man er mand, kvinde eller barn.”

Klik her hvis du vil vide mere om Mandecentrets projekt ‘Mænd udsat for vold’.

Hvornår er partnervold vold?

Danskernes opfattelse af vold i et parforhold afhænger af, om det går ud over en mand eller en kvinde. Det viser en Voxmeter-undersøgelse foretaget for Mandecentret. Så hvornår er partnervold vold?

Hvis en mand giver en kvinde en lussing i et voldsomt skænderi, er det så partnervold? Ja, siger 93 pct. af danskerne. Og tiltvinger han sig sex mod hendes vilje, er 92 pct. ikke i tvivl om, at det er en voldshandling.

Men hvordan ser det ud, når det er kvinden, der lader slaget falde? Her opfattes lussingen som vold af ca. 79 pct., mens en tredjedel af danskerne ikke mener, at det er vold, hvis hun tiltvinger sig sex.

Det er et billede, der går igen i en undersøgelse af danskernes opfattelse af partnervold, som Voxmeter har lavet for Mandecentret: Hvis en kvinde er udøver, er vi mindre tilbøjelige til at kalde det vold.

“Det interessante er, at mændene selv er med til at trække ned i statistikken. Kvinderne i undersøgelsen vurderer ret konsekvent handlingerne som vold oftere end mændene – også når det er manden, det går ud over. Men der er stadig flere, der kalder en handling vold, når det er manden, der begår den mod en kvinde,” siger faglig projektleder i Mandecentret, Jørgen Juul Jensen.

Mænd opfatter ikke mænd som ramt af partnervold

I undersøgelsen bliver der spurgt til flere forskellige typer handlinger, der falder ind under Socialstyrelsens definitioner af fysisk og psykisk vold, materiel, økonomisk og seksuel vold samt stalking.

Og udover det generelle billede af, at handlingerne oftere markeres som vold, når det går ud over kvinden, er det også bemærkelsesværdigt, hvordan mænd vurderer handlingerne, når det er en mand, der står for skud.

Tiltvinger en kvinde sig sex kalder knap tre fjerdedele af kvinderne det partnervold, mens det kun er knap 59 pct. af mændene. Og hvis hun igennem flere år ydmyger og håner ham, er det kun knap 55 pct. af mændene, der vil kalde det vold, mod 72 pct. af kvinderne. Den eneste undtagelse er, hvis hun giver ham en lussing i et skænderi. Her er det knap 81 pct. af mændene mod 78 pct. af kvinderne, der karakteriserer det som vold.

Vold er vold – uanset hvem der rammes

“Det taler ind i tabuet om mænd som ofre. For kan en mand overhovedet være udsat for vold af sin partner? Han er jo typisk stærkere end kvinden, så han kan vel bare stoppe hende med magt?” siger Jørgen Juul Jensen og tilføjer, at tabuet er så stærkt, at de fleste af de mænd, der opsøger Mandecentret, ikke selv betragter sig som voldsramte.

Her kommer volden frem som en bifortælling i en større fortælling om fx skilsmisse eller konflikt omkring børnene. Dels fordi mændene ikke selv identificerer det, de oplever, som vold og ikke har et sprog for det. Dels på grund af skam og deres selvopfattelse som mand.

“Lige nu er der stor fokus på vold i de nære relationer, også politisk. Vi er kommet rigtig langt i forhold til volden mod kvinder, men hvis vi skal lykkes til fulde, skal samfundet – og ikke mindst mændene selv – forstå, at vold er vold. Uanset hvem det går ud over,” siger Jørgen Juul Jensen.

OM UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen er gennemført i Voxmeters internetpanel med danskere 18 år+. Den er repræsentativ for hele den del af den danske befolkning, der har internetadgang. Der er indsamlet data fra 1000 respondenter.

Download undersøgelsen som pdf her

OM MANDECENTRETS PROJEKT ‘MÆND UDSAT FOR VOLD’
Mandecentret udfører i forlængelse af den seneste nationale handlingsplan mod vold fra 2014 et 3-årigt voldsprojekt under Udenrigsministeriet/Ligestilling, herunder et botilbud til voldsramte mænd.

Af de mænd, der d.d. har været indskrevet i projektets botilbud, har 100% oplevet psykisk vold og 81% fysisk vold. I 42% af tilfældene har der været tale om gensidig vold. 90% af mændene har oplevet vold fra en kvindelig (eks)partner.

Vold i nære relationer (Radio 24Syv Morgen)

Når det kommer til vold i nære relationer viser en ny rapport, at indbyrdes vold er den mest udbredte form for vold i de voldelige parforhold. I disse forhold er kvinder endda en anelse oftere voldelige end deres partner.

En undersøgelse udarbejdet af Dialog mod Vold og Syddansk Universitet for ligestillingsministeren viser, at den mest udbredte vold i nære relationer er den såkaldte indbyrdes vold, hvor begge parter er voldelige.

Rapportens konklusioner baserer sig på en gennemgang af mere end 200 internationale undersøgelser samt interviews med danske par. Den viser desuden, at kvinder i parforhold med indbyrdes vold er en anelse hyppigere voldelige over for deres partner. Dog påfører mænd større fysisk og psykisk skade ved udøvelsen af vold mod kvinder.

I morges tog Radio 24Syv Morgen fat i rapporten og problematikken med partnervold. Her medvirkede forskeren bag rapporten, Ask Elklit, faglig projektleder ved Mandecentret, Jørgen Juul Jensen, og Brian, der blev udsat for både psykisk og fysisk vold af sin ekskone.

Vold i nære relationer 1 – Brians historie:

Kvinder slår oftere deres mænd end omvendt. Det viser en ny undersøgelse af vold i nære relationer. En af de mænd, der har været offer for partnervold, er Brian. Han fortæller om sine oplevelser med både psykisk og fysisk vold.

Vold i nære relationer 2 – interview med Ask Elklit:

Fysisk og psykisk vold i hjemmet bliver ofte forbundet med kvinden som offer og manden som den voldelige. Men en ny undersøgelse af vold i nære relationer viser, at selvom mændene påfører deres partner større skade end kvinder, når de er voldelige, så er kvinderne oftere voldelige. Vi taler med en af forskerne bag undersøgelsen, Ask Elklit, som er professor på Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet.

Vold i nære relationer 3 – interview med Jørgen Juul Jensen og Brian:

Kvinder er oftere voldelige overfor deres mænd end omvendt – selvom mænd påfører deres partner større skade, når de er voldelige, end kvinder gør. Det viser en ny undersøgelse af vold i nære relationer. Vi taler med Brian, som af sin ekskone blev udsat for både psykisk og fysisk vold, og med Jørgen Juul Jensen, projektleder i Mandecentret, der er et gratis rådgivningstilbud til mænd.

Læs mere om Mandecentrets projekt om mænd udsat for vold.

Er du eller en, du kender, udsat for vold fra sin partner eller ekspartner, så kontakt os på 70 11 62 63 eller info@mandecentret.dk.

Når mor giver far blå mærker… (Politiken)

Hvert fjerde tilfælde af partnervold rammer mænd. Men kun børn, som ledsages af deres mor, har automatisk ret til psykologhjælp på landets krisecentre. Politiken skriver om manglende ligestilling i Serviceloven.

Bliver en mand nødt til at flytte ind på Mandecentret eller et andet § 110-tilbud med sine børn fx på grund af partnervold, har børnene ikke ret til psykologhjælp. Det havde de ifølge Serviceloven haft, hvis de var taget med deres mor på kvindekrisecenter.

I dagens Politiken tages der fat på den manglende ligestilling i Servicelovens § 109 og § 110. Førstnævnte sikrer blandt andet et tilbud om psykologhjælp til børn på krisecentre, men da paragraffen ikke omfatter mænd, gælder den heller ikke for deres børn.

“Kvindernes rettigheder er bedre end mændenes, og derfor vil de børn, som følges med kvinder, være bedre stillet end de børn, der følges med mænd,” siger Caroline Adolphsen, lektor og forsker i børnerettigheder samt formand for FN’s center Hope for Children til Politiken.

Ligestillingsminister Karen Ellemann (V) skriver i en skriftlig kommentar til avisen, at partnervold mod mænd er et problem, som regeringen ikke vil sidde overhørig:

“I regeringens handlingsplan mod vold i nære relationer er et pilotprojekt, hvor Mandecentret i København og Aarhus leverer botilbud og rådgivning særligt målrettet voldsudsatte mænd og deres børn. Projektet løber indtil udgangen af 2018, og på baggrund af evalueringens resultater vil regeringen og satspuljepartierne drøfte, om der er behov for at revurdere tilbuddene til mænd, der er udsat for vold.”

Læs hele artiklen i Politiken i dag.

Læs mere om Mandecentrets midlertidige botilbud her.

Gradbøjer du ordet vold i parforholdet?

Vender du den anden kind til, når ting, ord eller slag flyver omkring, fordi din partner har set sig sur på dig? Se her, hvordan du lærer at karakterisere vold som vold i parforholdet.

Mange af de mænd, der er udsat for vold i parforholdet, opfatter sig ikke som voldsramte. Og det selvom om den vold, mændene fortæller om i Mandecentret, nogle gange er meget grov. Både fysisk og psykisk. Jo mere den anden kind bliver vendt til, jo større chance er der for, at det fortsætter, og at det går ud over selvværdet hos den voldsudsatte mand.

Socialstyrelsen definerer vold i nære relationer sådan:

“Vold er en handling eller trussel, der – uanset formålet – kan krænke en anden persons integritet. Eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider samfundets love og normer.”

Læs mere om vold i nære relationer på Socialstyrelsens hjemmeside.

Volden mod mænd

Partnervold kommer i mange forskellige former, og for mænd er det ikke nødvendigvis fysisk vold, som har de alvorligste konsekvenser for manden. Psykisk vold kan være lige så skadelig og have stor betydning for mandens psykiske sundhed og livskvalitet.

I Mandecentret ser vi, at mænd typisk er udsat for:

– Psykisk vold
– Fysisk vold
– Materiel vold
– Økonomisk vold
– Seksuel vold
– Stalking

“Registreringer af Mandecentrets brugere viser, at over 10 procent af de henvendelser, vi får, drejer sig om vold mod mænd. Spørger man manden selv, viser tallene sig større,” siger Jørgen Juul Jensen, rådgiver og projektleder i Mandecentrets projekt ‘Mænd udsat for vold’.

5 tegn på, at du er udsat for psykisk eller fysisk vold:

– Bliver du gentagne gange truet med, at børnene bliver fjernet fra dig?

– Er der tendens til, at tingene flyver rundt efter dig, når I prøver at tale sammen om hverdagen eller andre ting?

– Får du jævnligt dask eller slag af din kone/ekspartner, når I er uenige, eller du har gjort noget forkert?

– Bliver du udsat for ekstrem kontrol i dine daglige handlinger derhjemme?

– Får du sms’er med trusler?

Læs mere om projektet ‘Mænd udsat for vold’ her.

Mandecentrets rådgivning til voldsramte mænd er gratis, og du kan ringe til os på 70 11 62 63 eller læse mere om vores tilbud her.

Partnervold: Frygten for kvinden (Weekendavisen)

Weekendavisen sætter psykisk vold og mænd, der er udsat for partnervold, på forsiden i dag med artiklen ‘Frygten for kvinden’. Mandecentrets faglige projektleder Jørgen Juul Jensen får det sidste ord.

Partnervold rammer også mænd. Alligevel var mændene nærmest ikke nævnt, da der i november blev sat fokus på vold i familien og i nære relationer fra flere sider.

Først kritiserede Europarådet Danmark for, at den seneste nationale handlingsplan mod vold fra 2014 er kønsneutral med beskrivelsen “vold i familien og i nære relationer”. I stedet burde der have været lavet en handlingsplan alene for vold mod kvinder.

Dernæst var ordet “mænd” med én gang i et beslutningsforslag om en skærpet lovgivning og bedre indsats mod psykisk vold fra Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten. Og sidst, men ikke mindst, var der den 30. november møde i Justitsministeriet om psykisk vold. Her var ingen organisationer, der alene varetager mænds interesser på området, inviteret med.

Derfor glæder det Mandecentret, at Weekendavisen vælger at tage emnet op. For det er desværre stadig ikke naturligt at tale om mænd som voldsramte i et parforhold.

Følgende er et uddrag af artiklen:

Vold mod mænd er tabu

Hos Mandecentret, som driver de fleste af landets mandekrisecentre, ønsker man ikke at »grave grøfter« mellem kønnene, men at gøre opmærksom på, at også mændene har brug for hjælp. I øjeblikket oplever centrene et stigende antal henvendelser fra mænd, der har været udsat for psykisk og fysisk vold.

De sidste to år har Mandecentret afsluttet 29 forløb med voldsudsatte mænd, der har boet på centret, og de havde alle været udsat for psykisk vold.

»De fleste fortæller, hvordan de har oplevet psykisk og kommunikativ dominans fra kvinden. De er blevet groft nedvurderet og talt ned til gennem mange år i en sådan grad, at de mister fornemmelsen af at være et selv,« fortæller faglig projektleder ved Mandecentret Jørgen Juul Jensen.

Den værste form for psykisk vold mod mænd mener han er truslen om – eller uretmæssigt – at blive nægtet samvær med børnene.

»På familieområdet har kvinderne ofte en stærk magtposition,« siger han og fortæller, hvordan han gennem årene har set flere mænd »brudt ned, til de var på randen af selvmord«.

»Jeg ønsker bestemt ikke at underkende den vold, som mænd begår mod kvinder, for når mændene slår fra sig, slår de ofte hårdt, men der er altså også mange mænd, der udsættes for det her. De har bare sjældent et sprog for det, og de opfatter ofte volden som et tabu,« siger Jørgen Juul Jensen.

Læs hele artiklen i Weekendavisen #51, 22.-28. december 2017.

Mandecentret tilbyder gratis rådgivning og i visse tilfælde et midlertidig sted at bo til mænd udsat for partnervold.

Det handler altid om børnene – debatindlæg i JP

Lige nu forhandler politikerne om en ny familieret. I dag har Mandecentret et debatindlæg i Jyllands-Posten om det arbejde, hvor vi peger på, at der skal tilføres midler til området, ikke mindst i forbindelse med konfliktfyldte skilsmisser. For børns tarv koster.

Det handler altid om børnene- også når det kommer til familieret. Derfor må den ny lovgivning på familieområdet, som der i disse uger forhandles om, have som sin fornemste prioritet at hjælpe og motivere forældrene til at samarbejde om de børn, de har fået sammen.

Sådan skriver seniorrådgiver ved Mandecentret København, Jan Lindell, i dag i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Børns tarv kræver ressourcer

Hvert år oplever cirka hvert tredje barn, at dets forældre må gå fra hinanden. I 10 pct. af sagerne er så komplekse og kan have et så højt konfliktniveau mellem forældrene, at det kræver en særlig indsats fra det offentlige.

I dag er der for det meste kun ressourcer til en halvhjertet konfliktmægling og lidt børnesagkyndig rådgivning. Og det er ikke godt nok. For sagerne har både store konsekvenser og store omkostninger for samfundet, forældrene og ikke mindst børnene.

At beskytte børnene, og at kunne hjælpe dem og deres forældre bedst muligt igennem tiden efter skilsmissen, kræver ressourcer. Læs hvor og hvordan Mandecentret mener, der skal sættes ind her.

Mandecentret tilbyder gratis hjælp til dig i forbindelse med en skilsmisse eller et parbrud. Det kan du læse mere om her.

TV2 FYN: Mandecentret Fyn åbner botilbud

Mandecentret Fyn åbner botilbud, så alle Mandecentrets afdelinger i dag tilbyder midlertidig bolig til kriseramte mænd.

Mandecentrets botilbud er på tværs af de fem afdelinger i landet midlertidig bolig for mænd, der ikke har et sted at bo i forbindelse med en skilsmisse eller et parbrud. Tilbuddet er også til voldsramte mænd, der er udsat for psykiske eller fysiske overgreb fra sin partner eller andre familiemedlemmer.

I marts åbnede Mandecentret Fyn sit botilbud til mænd, der er særligt hårdt ramt af en skilsmisse eller har levet i et voldeligt parforhold. TV2 Fyn lavede i den forbindelse dette indslag i deres nyhedsudsendelse kl. 19.30:

Se et længere indslag om botilbuddet på Fyn og Mandecentrets arbejde på TV2 Fyns hjemmeside

Læs mere om Mandecentrets midlertidige boliger.

Ny lov om samværschikane

På baggrund af Skilsmissepakken 2015 er der kommet ny lov om samværschikane. Målet er at forhindre chikanen og sikre, at skilsmissebørn ikke fanges i krisen mellem deres forældre.

Den 1. oktober trådte ændringerne af Skilmissepakken (Chikanepakke 2) i kraft. Reglerne er blevet revideret for at imødekomme en generel utilfredshed med håndteringen af skilsmissesager. Målet er at modvirke samværschikane og sikre, at skilsmissebørn ikke kommer i klemme mellem deres forældre.

Uanset om der er chikane i en opbrudt familie eller ej, er det vigtigt at kende de seks nye regler. Tanja Graabæk fra Hvert 3. barn giver dig overblikket her:

Automatisk erstatningssamvær

Det vil nu være således, at når et samvær aflyses – uanset årsagen – skal der automatisk lægges et erstatningssamvær i den efterfølgende uge på samme tidspunkt og i samme tidsrum, som det aflyste samvær.

Hurtigere sikring af kontakt til barnet

For at sikre barnet ikke mister kontakten til den ene forælder efter f.eks. samlivsophævelsen, kan Statsforvaltningen nu træffe en hurtigere (foreløbig) afgørelse om kontaktbevarende samvær. Samværet fastsættes efter en forudbestemt graf baseret på barnets alder.

Mødepligt til vejledningsmøder

Der er mødepligt til alle møder i Statsforvaltningen, der afholdes med deltagelse af en jurist.

Rammer for bopælsforælderens ferieafholdelse

Hvis en bopælsforælder ønsker at afholde ferie med barnet uden for skolernes ferier, kræver det nu den samværsberettigedes samtykke. Hvis det samtykke ikke kan opnås, kan bopælsforælderen søge Statsforvaltningen om godkendelse af ferieafholdelsen (man søger da om at samværet bortfalder i ferieperioden).

Midlertidige samværsafgørelser

Når domstolene behandler en sag om bopæl og/eller forældremyndighed, har Statsforvaltningen ofte fastsat et midlertidigt samvær, der skal gælde mens retssagen verserer. Et sådant samvær forsætter nu automatisk som endeligt samvær efter retssagens afslutning, hvis den samværsberettigede taber sagen.

Tilbud om børnesagkyndig rådgivning i fogedretten

Hvis et barn ikke bliver udleveret til eller fra samvær, kan fogedretten nu anmode Statsforvaltningens børnesagkyndige om at tage ud og tale med forældrene. Målet er at få forældrene til at indgå en aftale. Sker dette ikke, vil fogedretten dog tage stilling til, om barnet skal tvangsfuldbyrdes.

Om Hvert 3. barn:
Hvert 3. barn yder hver dag juridisk og psykologisk rådgivning til forældre og børn, der kommer i klemme, når familier går i opløsning – med fokus på barnets behov. De har særligt specialiseret sig i sager hos kommunen og Statsforvaltningen.

Ring til Mandecentret på 70 11 62 63 for gratis rådgivning eller læs mere her, hvis du har brug for rådgivning omkring samvær med dit barn/dine børn.

Tjekliste til mandens skilsmisse

Det er sjældent nemt at gå fra hinanden. Måske er der 1000 ting, du synes, du skal have styr på. Med denne tjekliste til mandens skilsmisse kan du starte med 8.

Uanset om det er dig eller din partner, der har taget initiativet, kan en skilsmisse eller et parbrud være en kæmpe omvæltning. På nogle punkter er mandens skilsmisse anderledes end kvindens, ofte når det kommer til bopæl og samvær med børnene.

Mandecentret hjælper mænd og par både før, under og efter et parforholds afslutning. Så selvom vi med denne tjekliste tager udgangspunkt i manden, må partneren selvfølgelig gerne kigge med.

8 gode råd til mandens skilsmisse

1) Anerkend, at det her er måske er større, end du umiddelbart tror, og at du kan have brug for hjælp.

2) Bliv boende – med mindre du har en god, permanent bolig at flytte ind i. I særlige tilfælde tilbyder Mandecentret midlertidig bolig i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København.

3) Undgå at lave væsentlige aftaler eller træffe vigtige beslutninger, mens situationen er ny, og følelserne har overtaget. Brug eventuelt WRAP-metoden til at få truffet de svære beslutninger bedst muligt.

4) Hent råd og vejledning fra nogen, der har erfaring med skilsmisser. Du kan få gratis hjælp hos et Mandecenter tæt på dig.

5) Hent råd og vejledning om de følelsesmæssige konsekvenser. Her hjælper blandt andre Center for Familieudvikling med at forstå dine reaktioner efter et samlivsbrud.

6) Hent råd og vejledning om de praktiske konsekvenser, for eksempel omkring samvær og bolig.

7) Hent råd og vejledning om de juridiske konsekvenser. Mandecentret samarbejder med flere advokater, blandt andre Michael Nauman.

8) Sørg for bedst muligt at beskytte eventuelle børn imod at komme i klemme mellem far og mor. Har I svært ved at blive enige, kan I få hjælp hos Hvert 3. barn eller hos Mandecentret.

Mandecentret tilbyder gratis praktisk rådgivning og personlig sparring i fem byer i forbindelse med skilsmisse og parbrud, samvær med børn samt vold i parforholdet. Ring til os på 70 11 62 63 eller send en mail til info@mandecentret.dk og aftal tid til et møde.

4 råd til at træffe svære beslutninger

Står du midt i en skilsmisse, kan følelserne gøre det næsten umuligt at navigere i livet. Her får du nogle gode råd til at træffe svære beslutninger.

Når du står midt i en skilsmisse, er der mange svære beslutninger at træffe. Samtidig gør et virvar af informationer og følelser det nærmest umuligt at beslutte, hvad du skal gøre.

Du har måske lært, at det er en god ide at lave en liste over fordele og ulemper, når du skal træffe en beslutning. I forbindelse med en skilsmisse eller et parbrud kan det også virke som en god idé, men ifølge BRO Blog virker den bare ikke. For fordele-og-ulemper-metoden bekræfter os kun i de antagelser, vi allerede har gjort os på forhånd – samtidig med, at den snævrer vores valgmuligheder ind i processen.

Gode råd der virker

I stedet kan du med fordel bruge WRAP-metoden træffe svære beslutninger bedre. Metoden er udviklet af forfatterne Chip og Dan Heath efter årtiers forskning i beslutningstagning, og den lyder som følger:

1) Widen your options – Giv dig selv flere muligheder.

2) Reality-test your assumptions – Lav et realitytjek på dine muligheder. Hvad kan lade sig gøre og hvordan?

3) Attain distance before deciding – Skab afstand til beslutningen, før du træffer den. Sov på den, søg råd og information.

4) Prepare to be wrong – Vær forberedt på, at du kan tage fejl. Ingen kender fremtiden, men hvil i, at du har gjort dit bedste for gøre en indsats.

Hvert punkt er en løsning til at undgå faldgruber, som vi af forskellige psykologiske grunde er designet til at falde i. Du kan læse mere om hver enkelt og blive guidet til at bruge metoden på bro-blog.dk.

Hvis du vil vide mere om at træffe svære beslutninger bedre, kan du læse mere om Chip og Dan Heaths arbejde på heathbrothers.com.

Har du brug for gratis rådgivning i forbindelse med en skilsmisse eller et parbrud, kan du bestille tid til en samtale på 70 11 62 63 eller info@mandecentret.dk.

X