beskyt børnene imod at komme i klemme imellem deres far og mor

Lige før jul sendte vi en blogserie ud om en skilsmisse tjekliste til mænd

Det sidste indlæg handler om samarbejde og børn og det kommer her:beskytte

For at du som forældre kan varetage dit barns tarv, er det en rigtig god ide, at du fra starten i en skilsmisse sætter dig ind i reglerne for, hvordan den slags sager foregår.

– Konktakt andre mænd, som er eller har været i samme situation

– Kontakt organisationer som mandecentret og foreningen far

Ingen sager er ens, og derfor er det vigtigt at du henvender dig, så du kan blive mester til at samarbejde på dine børns vegne i en svær periode.

Det er også vigtigt, at du forstår principperne for forhandlingsteknik og kommunikation, der virker.

På den måde holder du din vej fri for mudder, samtidig med, at du holder fokus for dit barns tarv.
Vi arbejder på at få lavet et indlæg der giver gode råd om forhandlingsteknikker og kommunikation, der virker.

Der skal to til at samarbejde, og én til at ødelægge det samarbejde

Det ser vi flere gange på de forskellige grupper på facebook, der varetager forældres og børns rettigheder i forældremyndighed sager. Der findes alt for mange eksempler på sager, hvor børn kommer i klemme fordi forældrene har svært ved at samarbejde.

Lige før jul skete der noget meget tragisk, som selv Dronningen svagt i sin nytårtale nævner, når hun taler om skilsmisse børn og hvor man holder jul. Et barn fik aldrig lov til at holde jul med sin far, historien kender du måske allerede, ellers kan du se mere om den her.

Vi håber på, at drengen i historien får lov til at hvile i fred. Vi håber, at faderen kommer igennem sorgen på bedst mulig vis.

Vi håber, at sådan en forfærdelig hændelse er sket for første og sidste gang.

Der findes heldigvis også eksempler på, at historien ender godt.

Samtidig med den tragiske hændelse fik to fædre hjælp til at få deres stemme hørt, og de har begge fået mere tid med deres barn. mandecentret ønsker begge fædre et stort tillykke

Trods det tragiske eksempel, hjælper det altså at kæmpe for sin sag.

Derfor, søg rådgivning og inspiration til at føre dit barns sag bedst muligt.

Hvis du står i en situation lige nu, som du har svært ved at tackle, kan du ringe ind til mandecentret og få tid til en gratis samtale, der kan hjælpe dig med at finde ud af hvilke skridt, du skal tage, for at der kan tages hensyn til dit barns tarv og jeres samarbejde. Ring 70116263.

På den måde ruster du dig til at beskytte dit barn imod at komme i klemme imellem mor og far.

Hvis du vil have konkrete råd til, hvordan du taler til dit barn, kan du se mere her og du kan også se mere på facebook her

Rigtig godt nytår

mandecentret