midlertidig afgørelse – hvad betyder det?

Midlertidig afgørelse

Dette indlæg er nummer to ud af en serie på fire om forældremyndigheden.

Du kan se det forrige indlæg om forældremyndighed og bopæl ved at trykke her.mcblog

 

Dette indlæg ser nærmere på
begrebet midlertidigt afgørelse.

Statsforvaltningen kan træffe det som kaldes en midlertidig afgørelse om bopælen eller forældremyndigheden.

Denne afgørelse gælder, så længe sagen behandles i Statsforvaltningen.

Hvis I ikke når til en aftale om barnets bopæl og/eller forældremyndigheden og Statsforvaltningen afslutter sagen, gælder den midlertidige afgørelse fortsat, hvis en af jer inden 4 uger beder om at få sagen i retten. Retten tager så endelig stilling til barnets bopæl og/eller forældremyndigheden.

Hvis Statsforvaltningen afslutter sagen uden at sende den i retten, bortfalder den midlertidige afgørelse efter 4 uger, gældende fra den dato Statsforvaltningen har afsluttet sagen.

I kan dog bede om, at få spørgsmålet om bopælen/forældremyndigheden i retten uden en midlertidig afgørelse, eller efter en afgørelse er bortfaldet efter fristen på de 4 uger, men dog kun såfremt I har deltaget i et vejledende møde på Statsforvaltningen og stadigt ikke har kunnet nå til enighed.

Hvis du stadig synes, det lyder kringlet og har svært ved at finde ud af hvor du står, kan

mandecentrets rådgivere give dig en gratis samtale om lige præcis det juridiske eller personlige  problem i din skilsmisse, du har brug for at få belyst.

ring ind til os og aftal en tid på 70116263

giv os et like på Facebook eller følg os på Linked In, det hjælper os på mandecentret med at hjælpe andre

 

Næste indlæg handler om beslutninger i dagligdagen og udkommer imorgen.

 


mandecentret