om at tage beslutninger selvom livet føles sort

I sidste indlæg, handlede det om at bruge intuitionen til at lette de følelsesmæssige processer, der nemt kan forekomme under en skilsmisse. Det handlede også om, at du med intuitionen kan komme nærmere de beslutninger, du skal til at tage for at vælge din fremtid.

beslutninger

Du har måske, som mange af os andre, lært, at når du skal træffe en beslutning, er det en god ide at lave en for og imod liste, eller fordele vs. ulemper. I vores indlæg om at sove på aftalen handlede det også om beslutninger, og om at sove på dem. Her kommer en anden  interessant metode, som Chip og Dan Heath har brugt mange års forskning på at finde frem til:

1. Giv dig selv flere muligheder

2. Fjern de to mest oplagte løsninger og overvej hvad du så vil gøre?

3. Lav et realitytjek på dine muligheder, hvad kan lade sig gøre, hvordan?

4. Forhold dig med distance til beslutningen, sov på den, søg råd og information

5. Vær forberedt på, at du tager fejl, men vid at du har gjort dit bedste for gøre en indsats

 

Når du står midt i en skilsmisse, kan lige præcis det at tage en beslutning være svært. Et virvar af informationer, følelser og nye hændelser flyver rundt, samtidig med, at du skal beslutte hvad du skal gøre. Måske denne metode kan gøre det nemmere for dig?

Hvis du vil vide mere om at tage beslutninger af Chip og Dan Heath kan du kigge her,

mandecentret takker kommunikationsbloggen BRO blog for at hjulpet til med at få 3 store bøgers forsknings resultater kortet ned til lige præcis den viden, vi mennesker har brug for i svære situationer.

Har du brug for rådgivning til at tage en beslutning vedrørende din skilsmisse? Kan du ringe til mandecentret og bestille tid til en gratis samtale på 70116263

mandecentret