Danskernes opfattelse af vold i et parforhold afhænger af, om det går ud over en mand eller en kvinde. Det viser en Voxmeter-undersøgelse foretaget for Mandecentret. Så hvornår er partnervold vold?
Hvis en mand giver en kvinde en lussing i et voldsomt skænderi, er det så partnervold? Ja, siger 93 pct. af danskerne. Og tiltvinger han sig sex mod hendes vilje, er 92 pct. ikke i tvivl om, at det er en voldshandling.
Men hvordan ser det ud, når det er kvinden, der lader slaget falde? Her opfattes lussingen som vold af ca. 79 pct., mens en tredjedel af danskerne ikke mener, at det er vold, hvis hun tiltvinger sig sex.
Det er et billede, der går igen i en undersøgelse af danskernes opfattelse af partnervold, som Voxmeter har lavet for Mandecentret: Hvis en kvinde er udøver, er vi mindre tilbøjelige til at kalde det vold.
“Det interessante er, at mændene selv er med til at trække ned i statistikken. Kvinderne i undersøgelsen vurderer ret konsekvent handlingerne som vold oftere end mændene – også når det er manden, det går ud over. Men der er stadig flere, der kalder en handling vold, når det er manden, der begår den mod en kvinde,” siger faglig projektleder i Mandecentret, Jørgen Juul Jensen.
Mænd opfatter ikke mænd som ramt af partnervold
I undersøgelsen bliver der spurgt til flere forskellige typer handlinger, der falder ind under Socialstyrelsens definitioner af fysisk og psykisk vold, materiel, økonomisk og seksuel vold samt stalking.
Og udover det generelle billede af, at handlingerne oftere markeres som vold, når det går ud over kvinden, er det også bemærkelsesværdigt, hvordan mænd vurderer handlingerne, når det er en mand, der står for skud.
Tiltvinger en kvinde sig sex kalder knap tre fjerdedele af kvinderne det partnervold, mens det kun er knap 59 pct. af mændene. Og hvis hun igennem flere år ydmyger og håner ham, er det kun knap 55 pct. af mændene, der vil kalde det vold, mod 72 pct. af kvinderne. Den eneste undtagelse er, hvis hun giver ham en lussing i et skænderi. Her er det knap 81 pct. af mændene mod 78 pct. af kvinderne, der karakteriserer det som vold.
Vold er vold – uanset hvem der rammes
“Det taler ind i tabuet om mænd som ofre. For kan en mand overhovedet være udsat for vold af sin partner? Han er jo typisk stærkere end kvinden, så han kan vel bare stoppe hende med magt?” siger Jørgen Juul Jensen og tilføjer, at tabuet er så stærkt, at de fleste af de mænd, der opsøger Mandecentret, ikke selv betragter sig som voldsramte.
Her kommer volden frem som en bifortælling i en større fortælling om fx skilsmisse eller konflikt omkring børnene. Dels fordi mændene ikke selv identificerer det, de oplever, som vold og ikke har et sprog for det. Dels på grund af skam og deres selvopfattelse som mand.
“Lige nu er der stor fokus på vold i de nære relationer, også politisk. Vi er kommet rigtig langt i forhold til volden mod kvinder, men hvis vi skal lykkes til fulde, skal samfundet – og ikke mindst mændene selv – forstå, at vold er vold. Uanset hvem det går ud over,” siger Jørgen Juul Jensen.
OM UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen er gennemført i Voxmeters internetpanel med danskere 18 år+. Den er repræsentativ for hele den del af den danske befolkning, der har internetadgang. Der er indsamlet data fra 1000 respondenter.
Download undersøgelsen som pdf her
OM MANDECENTRETS PROJEKT ‘MÆND UDSAT FOR VOLD’
Mandecentret udfører i forlængelse af den seneste nationale handlingsplan mod vold fra 2014 et 3-årigt voldsprojekt under Udenrigsministeriet/Ligestilling, herunder et botilbud til voldsramte mænd.
Af de mænd, der d.d. har været indskrevet i projektets botilbud, har 100% oplevet psykisk vold og 81% fysisk vold. I 42% af tilfældene har der været tale om gensidig vold. 90% af mændene har oplevet vold fra en kvindelig (eks)partner.
